Spansk skovsnegl

Den spanske skovsnegl (Arion vulgaris, syn. Arion lusitanicus^[1][2]), også kaldet iberisk skovsnegl eller dræbersnegl, er en snegleart. Den spanske skovsnegl regnes for et skadedyr især i det nordlige Europa, fordi den i fugtige somre kan formere sig i stort tal. Den kan forveksles med sort skovsnegl, kældersnegl (der har vandrette striber) og rød skovsnegl, der typisk er større og orange-rødlig, medens spansk skovsnegl oftest er brunrødlig.

Spansk skovsnegl
Spansk skovsnegl
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Mollusca (Bløddyr)
Klasse	Gastropoda (Snegle)
Orden	Stylommatophora (Landlungesnegle)
Familie	Arionidae
Slægt	Arion (Skovsnegl)
Art	A. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Arion vulgaris Moquin-Tandon, 1855
Synonymer
Arion lusitanicus auct. non-Mabille
Hjælp til læsning af taksobokse

På trods af, at man ikke ved hvor den spanske skovsnegl stammer fra, er den misvisende blevet kaldt spansk skovsnegl og iberisk skovsnegl, fordi man har troet at den stammede fra Den Iberiske Halvø.

Udseende og levevis

Den spanske skovsnegl er slankere end sine Arion-artsfæller og kan nå en længde på 15 centimeter, men er oftest under 10 cm. Sneglens 'fodsål' set fra siden og nedefra synes "syet" fast på sneglens sider med "kastesting". Rød skovsnegl har en gul/orange slim, mens det hos den iberiske skovsnegl er mere klar.

Skovsneglen spiser levende planter, haveaffald og døde artsfæller – og bliver derfor også kaldt dræbersneglen. Tyskerne kalder den for "spansk vejsnegl", da den ofte bevæger sig langs veje. Selv om den som andre snegle trives bedst om natten, så foretrækker den åbent landskab. Den spanske skovsnegl kan huse sygdomsfremkaldende bakterier som fx salmonella og bør derfor håndteres med handsker.^[3]

Dør en skovsnegl, tager det ikke lang tid, før flere andre skovsnegle kommer og begynder at æde af den.

Udbredelse

Navnet "iberisk skovsnegl" er misvisende, da det med sikkerhed vides, at den ikke er fra Den Iberiske Halvø. Efter meget omhyggelige undersøgelser af skovsnegle i Portugal, hvor både kønsorganer og dna-profiler blev sammenlignet med andre snegle, kan man med sikkerhed sige, at der ikke er tale om samme art. Faktisk ved man ikke, hvor sneglen oprindeligt stammer fra, og man kender derfor ikke dens naturlige fjender.^[4][5] Det menes dog, at sneglen i Nordeuropa har parret sig med lokale arter, og derved er blevet mere modstandsdygtig overfor kulde.^[6]

Kronologisk oversigt over udbredelse af Arion vulgaris i Europa:

• Storbritannien - siden 1954^[7] Senere spredning til Lincolnshire og West Norfolk distrikterne i 2014,^[8][9]
• Frankrig - siden 1955^[10]
• Schweiz - siden i hvert fald 1956^[11]
• Italien - siden 1965^[10]
• Bulgarien - siden 1966^[12]
• Tyskland - siden 1969^[13]
• Østrig - siden 1971^[14]
• Belgien - siden 1973^[13]
• Polen - siden 1985^[13] eller siden 1996^[10]
• Sverige - siden 1975^[10] eller siden 1985^[13]
• Norge - siden 1988^[10][15]
• Finland - siden 1990^[10]
• Den Tjekkiske Republik - siden 1991^[13]
• Danmark - siden 1991^[10] eller siden 2000^[13]
• Slovakiet - siden 1992^[12] etableret population^[13]
• Færøerne - etableret population^[13]
• Estland^[12]
• Letland - etableret population^[13]
• Litauen^[12]
• Irland
• Ungarn - siden 2000^[12]
• Slovenien
• Kroatien
• Serbien - siden 2002^[12]
• Island - siden 2003
• Vestlige Ukraine - siden 2007^[12][16]
• Rumænien - siden 2012^[12]

Naturlige fjender

Sådan ser det ud, når en solsort har dræbt en spansk skovsnegl.

Der findes dyr, som nogle gange spiser arten, såsom pindsvin, grævlinger, vildsvin, rovsnegle, samt visse fugle – specielt tam moskusand, indiske løbeænder, Rhode Island Red chicken, krage^[1][17] og solsorte.^[18]