Typiske SDR-modtagere[4] kan enten bringe det analoge signal:
direkte til digital form via en hurtig AD-konverter og kaldes så en Direct Sampling Receiver.[5][6]
eller
blande det analoge signal med to signaler fra en oscillator med to udgange indbyrdes forskudt 90 grader, som vist i OFDM-modtager illustrationen. Det kaldes en QSD (Quadrature Sampling Detector), DDC (Digital Down Converter) eller Tayloe-detektor (opkaldt efter Dan Tayloe N7VE) - og de to blandere virker hver især stort set på samme måde som dioderingmikseren. Herefter sendes de to mikser-output signaler (Re, Im også kaldet I, Q) ind i hvert deres lavpasfilter.[7][8][9] Nu bringes de to signaler til digital form i hver deres AD-konverter (f.eks. i et PC lydkort). Kombinationen af signalerne I og Q – og intern signalbehandling gør at spejlfrekvensen dæmpes.
eller
Fra en "gammeldags" superheterodynmodtager hentes mellemfrekvenssignalet ud, lige før AM-detektoren og blandes fra f.eks. 455kHz til f.eks. 12kHz via en ekstra blander – og sendes herefter ind i en AD-konverter – typisk PC-lydkort.[10][11][12]
Alle ovenstående SDR-modtageres digitale output digital signalbehandles (DSP) og output kan f.eks. være:
Analoge signaler (via en DA-konverter) – en radiokanals signal
Digitale data – en digital radiokanals indhold
Et frekvensintervals signaler vist som funktion af tiden. "vandfald"[13]
Den digitale signalbehandling kan fint foregå i en almindelig PC[14][15][16][17][18], men kan også foregå i dedikerede DSP-kredsløb – f.eks. FPGA-chip eller en hurtig mikroprocessor.