From Wikipedia, the free encyclopedia
Modulation er mange forskellige teknikker til kodning af information på en bærebølge, typisk et sinusformet bølge-signal. Bærebølgen bliver almindeligvis valgt med en frekvens mellem 300 kHz og 50 GHz – se frekvensbånd.
Modulation bliver i udpræget grad anvendt på elektriske signaler, som sendes gennem kabler – eller via elektromagnetiske bølger; radiobølger via en radioantenne eller via frekvenser højere end radiobølger; infrarød, lys osv., hvor signalerne bliver sendt trådløst over kortere (TV/stereoanlæggets fjernbetjening) eller længere afstande (fx til/fra satellitter), laser, lysleder og lygte med blænde eller kontakt.
Modulation bliver også anvendt til f.eks. akustiske signaler (f.eks. bådsmandspibe, musikinstrument) og selvfølgelig dyrestemmer og øre.
En modulator er en anordning, som udfører modulation hos afsenderen og en demodulator anvendes til at afkode bærebølgens information hos modtageren. En enhed, som både kan modulere og demodulere, kaldes et modem. (Modulation er det omvendte af demodulation.)
Der er nogle grundlæggende modulationsarter, som alle kan modelleres via de trigonometriske funktioner sinus og cosinus, da de er den valgte bærebølgen. Den eneste forskel mellem sinus og cosinus er en fast faseforskel – på radianer eller grader.
I praksis anvendes cosinus, da man mange gange med fordel modellerer bærebølgen og modulationsignalet som komplekse funktioner og her svarer cosinus-delen til den reelle del af den komplekse funktion.
Den grundlæggende bærebølge skrives f.eks. som:
hvor:
Hvis cosinusfunktionen skal beregnes af grader, skal formlens erstattes med 360 – og fasen skal i stedet isættes i grader.
Modulationssignalet (samme som modulationsfunktionen) skal være båndbreddebegrænset til den selvvalgte radiokanal. Det at modulationsfunktionen er båndbreddebegrænset garanterer matematisk for, at modulationsfunktionen er en kontinuert funktion.
De grundlæggende modulationsarter er:
Hvis formålet med modulationsfunktionen er at blive fortolket matematisk diskret (inkl. digitalt) i modtagerenden, kan man f.eks. benytte en båndbreddebegrænset Heaviside trinfunktion (skift), Diracs deltafunktion (puls ca.= "skift-op" og "skift-ned"), Wavelet-funktion eller skalerings-funktion som modulation.
Når et signal anvendes som et simpelt lavhastigheds on-off indikation som i morsekode eller radioteletype (RTTY) transmissioner bliver modulationen ofte benævnt 'keying' – dansk skift.
Diskrete modulationsformer – stadig analog modulation, men som skal fortolkes diskret/digitalt i modtagerenden:
Når morsekode bliver anvendt til at tænde og slukke en bærebølge bliver 'amplitude keying' ikke anvendt som benævnelse, men derimod 'continuous wave' (CW) selvom det også fint kan kaldes ASK.
Yderligere modulationteknikker omfatter:
Når OFDM bliver anvendt i kombination med kanalkodningsteknikker, bliver det beskrevet som 'Coded orthogonal frequency division modulation' (COFDM). (Anvendes primært i digitale radiosystemer: Digital Radio Mondiale og Eureka 147 DAB System)
Modulation bliver ofte anvendt sammen med forskellige (channel access method?).
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.