Slaget på Grathe Hede

Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.

Slaget på Grathe Hede
Thor Langes monument Grathe-stenen ved Hauge Sø.
Dato 1157 Sted Jylland Resultat Valdemar den Store sejrer
Parter
Valdemar den Stores styrker	Svend Grathes styrker
Ledere
Valdemar den Store	Svend Grathe †

Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det.

Efter at Erik Lam i 1146 nedlagde kronen og gik i kloster, blev Svend Grathe, Erik Emunes søn – konge på Sjælland og i Skåne, og Knud, kong Magnus' søn konge i Jylland. Knud forsøgte i flere felttog at erobre Sjælland (1147 og 1150), men blev fordrevet og flygtede til Tyskland, hvor det lykkedes ham at rejse en hær.

I nærheden af Viborg i 1151 kom det til et slag ved Geddebæk.^{[1][2][3][4][5]} – Knud tabte og appellerede igen til den tyske konge og senere kejser, Frederik Barbarossa, der som lensherre indkaldte både Knud og Svend til en rigsdag i Merseburg, og både Svend og Knud mødte frem. Her tilkendte kejseren Svend kongetitlen, og denne svor lensed til ham. Samtidig bestemte kejseren at Svend til gengæld skulle give Sjælland til Knud som len, men dette løfte blev aldrig indfriet.^[6]

I Danmark var stormændene foruroligede over den store tyske indflydelse. Valdemar, der først havde sluttet sig til Svend, der havde udnævnt ham til hertug i Slesvig, skiftede side, hvilket han beviste ved at forlove sig med Knuds halvsøster Sophie.

Både Knud og Valdemar blev i 1154 kongehyldet på Landstinget i Viborg.

De tre bejlere til kongemagten var i 1157 blevet enige om at dele magten, så Valdemar fik Jylland, Knud øerne og Svend fik Skåne. De afholdt derefter en forsoningsfest i Roskilde den 9. august 1157, men Svend lod ifølge Saxo sine mænd overfalde de to andre konger. Knud blev dræbt, men det lykkedes Valdemar, omend såret, at flygte ved at vælte lysestagerne og forsvinde i mørket og nå til Jylland.

Valdemar fik stor tilslutning, da man hørte om Svends udåd, og han fik samlet en stor styrke. Han gik i land ved Grenå (ved Djursåens munding), og ved list og magt lykkedes det at få Svends flåde ødelagt. Svend gik til Randers, og Valdemar gik over på den anden side af Gudenåen og lod broen ødelægge.

I slutningen af september var han blevet så stærk, at han turde møde Svends hær, og 23. oktober mødtes de to hære på Grathe Hede. Kampen var kort, men voldsom, – Svend tog fejl af, hvor Valdemars hovedstyrke var placeret og opdagede for sent sin fejl, og han endte med at flygte. Han kom ud i nogle sumpe ved enden af Hauge Sø, hvorved han mistede sine våben og rustning. Han blev senere taget til fange og dræbt med et øksehug.

56.25855°N 9.33775°Ø / 56.25855; 9.33775

Grathe-stenen

Grathe-stenen er et fredet mindesmærke et par hundrede m nordvest for Hauge Sø, og ca. 3 km nordøst for det areal i Kompedal Plantage der nu benævnes Grathe Hede. Stenen blev rejst i 1892, på det sted hvor Svend Grathe menes at være begravet i det nu nedrevne Grathe Kapel. Det var den danske digter Thor Lange, som gennem sit forfatterskab skaffede penge til stenen og flere andre monumenter rundt om i landet.

Kilder/henvisninger

1. "Søjlerne, der kom langt omkring", Lone Hammer Sørensen, 16. juni 2016 på amtsavisen.dk
2. "Essenbæk Kloster" af middelalderarkæolog Martin Pavón, på Kulturarv.dk - 1001 fortællinger om Danmark
3. Peter Frederik Suhm: Historie af Danmark, fra Aar 1147 til 1152. VI. Tome, København, 1793. (ss. 93-94)
4. Svend Grundtvig: Danmarks Folkeviser i Udvalg, 1882 (afsnit "Visen om Ridder Stig Hvide")
5. Niels Lund: Lið, leding og landeværn. Hær og samfund i Danmark i ældre middelalder, Vikingeskibshallen: Roskilde, 1996. ISBN 87-85180-28-9
6. Danmarkshistoriens hvornår skete det, Politikens forlag, 1966, s. 69.