En beskøjt er en simpel kompakt kiks eller brød From Wikipedia, the free encyclopedia
En beskøjt (latin nauticus panis, panis nauticus, panis militaris[1][2][3][4][5]) er en simpel, kompakt og meget hård kiks eller brød, lavet af mel, vand og nogle gange husholdningssalt. De er billige og langtidsholdbare og anvendes som mad i fraværet af fordærvelig mad. I gamle dage var beskøjter almindelige spise på lange rejser, på skibe og som en del af soldaters feltration.[6] En beskøjt kaldes også skibskavring, skonrog, skibskiks, skibsbrød og skibstvebak.[7][8] Grundet beskøjters store hårdhed fik de mange øgenavne på mange sprog bl.a. pløkker og tagsten.[7]
Beskøjter blev i gamle dage typisk bagt to gange for at drive så meget fugt ud som muligt, så beskøjterne kunne holde længere.
Den eneste næring i beskøjter er melets proteiner og stivelse. Der er stort set ingen vitaminer i beskøjter, hvilket betød, at mennesker som alene fik beskøjter gennem længere tid, kom til at lide af vitaminmangel, som viste sig som skørbug (C-vitamin-mangel).
Der spises i dag mange skibskiks i Grønland. Virksomheden Kjeldsen Bisca A/S leverede omkring år 2000 årligt 70 tons skibskiks til Grønland.[9]
Beskøjt er en fordanskning af det franske ord biscuit. Biscuit der igen stammer fra latin bis coctus, "bagt to gange".[10]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.