Firmaet blev stiftet 1. april1931 af Tor Nessling (1901 – 1971). Til at starte med havde man intet navn til de lastbiler man producerede, men navnet Sisu blev fundet i en konkurrence i 1932.
Allerede i 1938 producerede man en prototype på et pansret militærkøretøj.
I 1943 stiftedes Yhteissisu Oy, der skulle producere køretøjer til forsvaret, i første omgang regnede man med ca 7000 enheder
I 1948 blev Sisu delt op i Vanajan Autotehdas Oy (VAT) og Oy Suomen Autoteollisuus Ab (SAT), og Yhteissisu overtog tegningerne til den seneste lastbil (Sisu S-21), da SAT indstillede lastbilproduktionen i omkring fem år.
Yhteissisu holdt til i Fleminginkatu i Helsinki, men man byggede en ny fabrik i Hämeenlinna i nærheden af Vanaja. Yhteissisus første prototyper kom frem i 1945, og serieproduktion startede året efter.
På grund af forsinkelser annullerede forsvaret ordren på 7000 køretøjer i 1948.
VAT producerede både busser og lastbiler samt specialkøretøjer på bestilling. Derudover blev VAT blandt andet kendt for at udvikle den løftbare boogie i 1960'erne.
I 1961 blev en ny samlehal på 150.000 kvadratmeter åbnet i Karis.
I 1963 kom Sisu KB-117, den første europæiske masseproducerede lastbil med førerhus der kunne tippes.
I 1964 byggede man det første off-road køretøj (KB-45).
I 1968 blev VAT og SAT igen slået sammen under navnet Suomen Autoteollisuus.
Voimavaunu Oy (etableret i 1929) blev slået sammen med Suomen Autoteollisuus i 1971.
I 1976 etablerede Leyland, Saab-Scania og Sisu et samarbejde og delte aktierne 10/10/80% mellem sig.
I 1981 skiftede Suomen Autoteollisuus navn til Oy Sisu-Auto Ab.
I 1985 blev Oy Sisu Auto Ab et fuldt statsejet selskab. Samme år opgav Sisu produktionen af busser.
Sisu Racing eksisterede en kort årrække, fra 1989 til 1995, hvor fabriksteamet nåede at vinde tre europæiske mesterskaber fra 1991 til 1993.
1. maj1994 blev Valmet Oy indlemmet i Sisu. Valmet beskæftigede sig med transport og især traktorer. Sisus oprindelige forretningsområde udgjorde nu mendre end en femtedel af de samlede aktiviteter, og lastbilsalget udgjorde kun ca 10% af omsætningen i 1994.
Forretningsgrupperne var Sisu Tractors, Sisu Terminal Systems, Sisu Logging, Sisu Trucks, Sisu Defence, Sisu Components og Sisu Factory Automation.
I Marts 1996 blev Oy Sisu Auto Ab ISO 9001-godkendt og AQAP 110-godgendt (AQAP er en godkendelse til produktion af udstyr til NATO).
I juni underskrev Sisu og Renault en fælles hensigtserklæring.
I august overførtes alle aktier i Sisu Defence Oy til staten.
Den 20. januar1997 blev der underskrevet en kontrakt mellem Sisu og Renault, og som følge af den solgte Oy Sisu Auto Ab 50% af sine aktier i RS Hansa Auto Oy til Renault V.I. Tilsvarende aftaler om komponent-samarbejde og Sisus eksport-marketing blev også indgået mellem de to firmaer. Hansa Auto Oy er nu marketing og servicevirksomhed for Sisu og Renault lastbiler
Den 22. januar blev en foreløbig aftale indgået mellem Sisu og Partek. Aktiemajoriteten i Sisu blev overført til Partek i april.
I 1999 byggedes de første 1000 Sisu-lastbiler med førerhus bygget af Renault.
I 2000 solgte Renault VI deres 50% af aktierne i Hansa Auto, og Hansa Auto er her efter 100% ejet af Sisu Auto. Sisu Auto og Renault fortsætter deres samarbejde. Sisu Auto er nu officiel importør af Renault lastbiler i Finland.
I 2001 indsluses Hansa Auto i Sisu Auto. Sisu-mærket fejrer 70 års jubilæum.
I 2002 får Sisu sin hidtil største eksportordre; 110 Sisu E 12 6×4 sværvægts sættevognstrækkere til den franske hær. Samme år sælges Partek firmaet KONE. Sisu Auto ejes nu 100% af KONE.
I 2004 sælger KONE Sisu Auto til Suomen Autoteollisuus Oy, der er ejet af en gruppe investorer. Herved kombineres den finske transportsektor med det operative management i Sisu Auto. KONE har fortsat aktieminoriteten i Suomen Autoteollisuus Oy.
I 2006 kan Sisu fejre 75 års jubilæum som mærke, selvom ejerforholdene har været noget skiftende i årene.
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.