Remove ads
Siegfried Wagner (født 13. april 1874 i Hamborg; død 1. august 1952 i Lyngby) var en dansk billedhugger.
| Siegfried Wagner | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 13. april 1874  Hamborg, Tyskland |
| Død | 1. august 1952 (78 år) Kongens Lyngby, Danmark |
| Ægtefælle | Olga Wagner (fra 1899) |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Vilhelm Bissen, J.F. Willumsen |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Elever | Olga Wagner |
| Kendte værker | Lurblæserne |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
For alternative betydninger, se Siegfried Wagner. (Se også artikler, som begynder med Siegfried Wagner)
Wagner var elev på Kunstakademiet 1889-96, var en tid i Vilhelm Bissens atelier og hos J.F. Willumsen på Bing & Grøndahl.[1] Han udstillede første gang 1894, fra 1905 på Den frie Udstilling.
Han modellerede buster, figurer og dekorative ting, og lagde vægt på det tekniske, den dygtige og gennemførte hensyntagen til materialets natur, til tider med nogen stilisering og med associationer til blandt andet gammel orientalsk eller egyptisk kunst.[1]
Af Wagners arbejder kan nævnes Frejr paa Galten (1924,[kilde mangler] Statens Museum for Kunst) sammen med Olga Wagner, som han blev gift med 1899, og Lurblæserne på Anton Rosens søjle ved Rådhuspladsen i København.
Wagner arbejdede også i det egentlige kunsthåndværk, møbler, gravmæler, keramik.[2] Et sarkofag fra Wagners hånd findes på Vestre Kirkegård.[3]
Wagner er repræsenteret med tre skulpturer på Statens Museum for Kunst: Freier på Galten. Nøgen mand med en krans i håret, ridende på et vildsvin, 1914 – 1915, Maleren og billedhuggeren Niels Skovgaard, 1923 og Forfatteren Johannes V. Jensen, 1933.
I anledning af billedhuggerens 60-års fødselsdag forfattede Johannes V. Jensen det fem-strofede digt "Siegfried Wagner" der blev udgivet i Politiken den 13. april 1934 og senere i forfatterens digtsamling Paaskebadet fra 1937.[4]
Remove ads
Grand prix på verdensudstillingen i Paris 1900[5]
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Remove ads