Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Shaoguan (kinesisk: 韶关; pinyin: Sháoguān) er en kinesisk by på præfekturniveau inde i landet i den nordlige del af provinsen Guangdong i Kina. Befolkningen inden for bygrænserne anslås (2004) til 529.000, men hele præfekturet på 18.380 km² har ca. 3,15 millioner indbyggere. Selve byen hed tidligere Shaozhou.
Centralt i selve byen Shaoguan står Fengcaitårnet, som blev bygget under Ming-dynastiet. Syd for tårnet, i modsat ende af en gågade, ligger Dajianklosteret som stammer fra år 660.
Nær Shaoguan, i distriktet Qujiang, er byen Maba, kendt for fundet af Mabamanden, «Kinas neandertaler». Nær ved er Nanhua-templet, som skal have vært zenbuddhismens vugge omkring år 700 e.Kr.[1] Shaogangs store jern- og stålværk ligger også nær Maba.
I 1589 kom den kendte italienske missionær Matteo Ricci til Shaozhou og byggede en kirke i kinesisk arkitektonisk stil; Den findes ikke længere.
Shaoguan består af tre bydistrikter, fire amter, et autonomt amt og to byamter:
Jingguangbanen, som er toglinjen mellem Beijing i nord og Guangzhou i syd, har stoppested her. Denne stærkt trafikerede jernbanelinje passerer blandt andet også Shijiazhuang, Handan, Zhengzhou, Wuhan og Changsha.
Kinas rigsvej 106 går gennem området. Den løber fra Beijing og passerer blandt andet Hengshui, Kaifeng, Ezhou og Shaoguan på sin vej ned til Guangzhou i Sydkina.
Kinas rigsvej 323 går gennem området. Den begynder i Ruijin i provinsen Jiangxi og fører gennem Guangdong og Guangxi og ender i Lincang i Yunnan, på grænsen til Burma.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.