dansk komponist og producer From Wikipedia, the free encyclopedia
Rumpistol er synonymt med komponist og producer Jens Berents Christiansen.[1] Rumpistol har bl.a. udgivet på eget pladeselskab Rump Recordings[2] samt på tyske Project: Mooncircle[3], amerikanske The Rust Music[4], ØEN Records[5] og Sofa Beats[6].
Rumpistol producerer neoklassisk og elektronisk musik i electronica-genren med inspiration fra ambient, dub, idm, techno og dubstep.
Rumpistols musik blev første gang spillet af BBC radioværten John Peel i 2004.[7]
I 2008 bestilte Det Danske Filminstitut et live soundtrack fra Rumpistol til den russiske stumfilm "Kosmisk rejse" fra 1936[8] og igen i 2014 til den amerikanske stumfilm "The Crowd" fra 1928.[9]
I 2011 blev Rumpistol sammen med 7 andre præmieret af Statens Kunstfond's for årets bedste rytmiske udgivelse.[10]
Rumpistol udgav i 2016 singlen "Eyes Open Wide"[11] skrevet og indspillet sammen med Ane Trolle. Rumpistol og Ane Trolle spillede derefter 7 koncerter i Danmark. Singlen blev samme år remixet af syv forskellige kunstnere og udgivet på Iboga Records.
Den 7. september 2016 blev Rumpistol's musik blev brugt til åbningen af de Paralympiske Lege ved i Rio de Janeiro.[12]
Rumpistol har bl.a. spillet live på Roskilde Festival (DK) i 2006[13] og 2009[14], på MUTEK Festival (CAN) i 2012[15] og på Boiler Room UK i 2012.[16].
Den 4. december 2017 vandt han en Danish Music Award Jazz for udgivelsen "Masala"[17] sammen med gruppen Kalaha[18] som udover Jens Berents Christiansen (keyboards) bestod af Emil de Waal (trommer), Niclas Knudsen (guitar) og Mikael "Spejderrobot" Elkjær (elektronik).
Sideløbende med sin solo-karriere har Jens Berents Christiansen komponeret musik til diverse spil, film, teater og danseforestillinger[19], bl.a. kortfilmen "Barnepigerne" (2020) instrueret af Signe Barvild Stæhr[20], som blev nomineret til en Robert i 2021 [21].
En stress-relateret burn out som Jens Berents Christiansen oplevede i 2018[22] dannede udgangspunktet for de to mere akustisk-prægede albums "After The Flood" (2020) og "Isola" (2022), som også gav anledning til dannelsen af Rumpistol Ensemblet[23].
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.