Remove ads
britisk astronom og arkitekt From Wikipedia, the free encyclopedia
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London[1][2]) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.[2][3]
Robert Hooke | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. juli 1635 Freshwater, Freshwater |
Død | 3. marts 1703 (67 år) London |
Gravsted | St Helen's Bishopsgate |
Nationalitet | Engelsk |
Far | John Hooke |
Mor | Cecily Gyles |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Westminster School (1648-1653), University of Oxford (til 1663), Christ Church College (1653-1655) |
Elev af | Christopher Wren, Robert Boyle, Richard Busby |
Medlem af | Royal Society (fra 1663) |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, fysiker, naturvidenskabsmand, dagbogsskribent, opfinder, arkitekt, filosof, biolog |
Fagområde | Arkitektur, materialevidenskab, kemi, astronomi, matematik med flere |
Arbejdsgiver | City of London Corporation (fra 1666), Royal Society (fra 1662), Robert Boyle (1655-1668), Gresham College (fra 1665) |
Arbejdssted | Oxford, London (1666), Epsom |
Elever | Edmond Halley |
Kendt for | Opdagelsen af celler (offentliggjort i Micrographia) |
Kendte værker | Bethlem Royal Hospital at Moorfields, Hookes lov, Church of St Mary Magdalene, Micrographia (1665), Montagu House |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1663) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ved at studere blandt andet kork gennem sit mikroskop (der kunne forstørre 50 gange) opdagede Hooke, at levende organismer består af celler, hvilket han offentliggjorde i sit værk Micrographia, som han udgav gennem Royal Society i 1665. Værket indeholder tegninger, der beskrev hans opdagelse. Udover kork studerede han også planter og dyr gennem sit mikroskop.[3]
Hookes lov er opkaldt efter Robert Hooke.[4]
Hooke, der døde ugift, var søn af John Hooke, der døde, da Robert Hooke var 13 år, og Cecily Hooke, født Gyles.[1]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.