From Wikipedia, the free encyclopedia
Rikke Michala Rønholt Albertsen (født Rikke Michala Rønholt 1. januar 1976) er en dansk management konsulent og atlet. Hun løber for Sparta.
Rikke Rønholt begyndte med atletik i Holte, da hun var 12 år. På det tidspunkt dystede hun i discipliner fra 80 meter løb til kuglestød og syv-kamp. Da hun løb sin første 400 meter hæk, var hun kun få hundredele af et sekund fra at klare kravet til junior-EM, og på den måde fandt hun frem til sin foretrukne disciplin. Efterfølgende blev hun udtaget til tre internationale juniormesterskaber, fik et scholarship til Florida University og vandt guld ved U/23-mesterskaberne i Turku i Finland i 1997, samme år hvor hun debuterede ved senior-VM i Athen. Efter en del alvorlige skader skiftede hun til 800 meter løb, og hun deltog i denne disciplin ved EM og VM.[1]
Rønholt indstillede karrieren i 2008, men genoptog den i 2011 i forsøg på at kvalificere sig til OL i London det følgende år. Hun vandt DM på 800 meter samme år og DM indendørs i 2012 på samme distance,[2] men det lykkedes hende ikke at kvalificere sig til OL, og hun har nu indstillet elitekarrieren.[3]
Hun har læst statskundskab på Københavns Universitet, som et "Eurocentrisk" supplement til sin Mastergrad i international jura fra Australian National University, og sin bachelor i International Relationsteori fra USA.[1]
Nu arbejder hun med lederudvikling og desuden holder hun foredrag. Hun har udgivet bogen Bliv løber for livet (2011).[1]
Hun er gift med Stig Albertsen med hvem hun har en søn.[1]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.