Rigsarkivet
statslig institution under Kulturministeriet From Wikipedia, the free encyclopedia
statslig institution under Kulturministeriet From Wikipedia, the free encyclopedia
Rigsarkivet (tidligere Statens Arkiver) er en statslig institution med styrelseslignende opgaver under Kulturministeriet og har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet har over 250 medarbejdere fordelt over hele landet.
Rigsarkivet Danish National Archives | |
---|---|
Motto: Danmarks hukommelse | |
Overblik | |
Arbejdsområde | At indsamle og opbevare originale historiske kilder og data og stille dem til rådighed for offentlige og private aktører. |
Type | Statsinstitution med styrelseslignende opgaver |
Etableret | 1889 |
Foregående |
|
Jurisdiktion | Kongeriget Danmark |
Hovedkvarter | Kalvebod Brygge 34, 1560 København V 55°40′02.9″N 12°34′12.0″Ø |
Antal ansatte | 250 (årsværk pr. 2023) |
Hovedkonto på Finansloven | 21.32.01 Rigsarkivet (driftsbevilling) 21.32.02 Rigsarkivets magasiner i København (reservationsbevilling) |
Ressortministerium | Kulturministeriet |
Ledelse | |
Rigsarkivar | Morten Ellegaard |
Eksterne henvisninger | |
Myndighedens hjemmeside |
Rigsarkivets ledes af rigsarkivar Morten Ellegaard, der tiltrådte stillingen 1. marts 2023. Han kom da fra en stilling som afdelingschef i Københavns Kommune.
Som følge af organisatoriske ændringer omdannedes Statens Arkiver i 2014 til en enhedsorganisation kaldet Rigsarkivet med placering fem steder i landet:
Indtil d. 18. december 2015 fandtes også en læsesal i Aarhus kaldet Rigsarkivet, Aarhus (fra 1948 til 2014 dog kaldet Erhvervsarkivet).
Rigsarkivet har læsesale følgende steder[1]:
Det følgende omhandler Rigsarkivet, København, der siden 2020 har haft hovedsæde beliggende på Kalvebod Brygge 34.
I den tidlige middelalder førte kongerne arkivalierne med sig, når de rejste rundt i riget. Senere blev der oprettet faste arkiver ved domkirkerne i Roskilde og Lund. Margrethe 1. oprettede et fast arkiv i det store tårn Folen på Kalundborg Slot. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på Københavns Slot, og i 1582 samledes alle arkiver i Hvælvingen på Københavns Slot. I 1720 ryk Gehejmearkivet, som det nu kaldtes, ud af slottet og fik sin egen bygning på Slotsholmen.
I 1889 blev Rigsarkivet dannet ved sammenslutning af Gehejmearkivet og Kongerigets arkiv.
Rigsarkivet, København havde indtil 2020 til huse på Slotsholmen i København i en række ældre bygninger: Gehejmearkivbygning (fra 1720), Frederik 3.s biblioteksbygning (fra 1673), Den Zuberske bygning (fra 1785), samt dele af Provianthuset (påbegyndt 1603).
Arkivet har nybyggede magasiner på Kalvebod Brygge i København. De nye magasiner, der også rummer kontorer, opfylder moderne sikkerhedskrav og krav til klimastyring.
Dette afsnit er forældet |
Rigsarkivet består af 11 enheder, der har hver deres ansvarsområder:
Rigsarkivet er desuden ansvarlig for offentlig heraldik i Danmark og har siden 1985 fungeret som Statens Heraldiske Konsulent, der behandler sager, som vedrører brug af rigsvåbenet og rådgiver offentlige myndigheder i spørgsmål om, hvordan offentlige våbener, segl og emblemer må bruges og udformes. Dermed sikres, at brugen af kongekronen og offentlige våbener er i overensstemmelse med de heraldiske principper.
Jf. Arkivloven kan statens myndigheder og institutioner, Folkekirken samt anerkendte trossamfund kun aflevere deres arkivalier til Rigsarkivet. Derudover indsamles arkiver fra private personer og organisationer, hvis deres indhold skønnes af blivende værdi. Samlingerne dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie de sidste 800 år, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.
I arkivdatabasen Daisy kan findes indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Rigsarkivet.[2]
I Arkivalieronline findes alle Rigsarkivets digitaliserede dokumenter. Ca. 2 % af samlingerne er digitaliseret.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.