Maud af Storbritannien (Maud Charlotte Mary Victoria; senere dronning Maud af Norge) (26. november 1869 i London – 20. november 1938 i London) var dronning af Norge fra 1905 til 1938. Hun var den første dronning af det selvstændige kongerige Norge siden 1380 (der ikke tillige samtidigt var dronning af enten Danmark eller Sverige).
| Maud af Storbritannien | |
|---|---|
 | |
| Dronning af Norge | |
| Kroning | 22. juni 1906 Nidarosdomen, Trondhjem |
| Embedsperiode | 18. november 1905 - 20. november 1938 |
| Forgænger | Sophie af Nassau |
| Efterfølger | Sonja af Norge |
| Ægtefælle | Håkon 7., Konge af Norge (g. 1896) |
| Børn | Olav 5., Konge af Norge |
| Fulde navn | Maud Charlotte Mary Victoria |
| Hus | Huset Sachsen-Coburg og Gotha |
| Far | Edvard 7. af Storbritannien |
| Mor | Alexandra af Danmark |
| Født | 26. november 1869 Marlborough House, London |
| Død | 20. november 1938 London, England |
| Hvilested | 8. december 1938 Akershus slot, Oslo |
| Religion | Anglikansk |
Hun var datter af Edvard 7. af Storbritannien og Alexandra af Danmark og var forberedt på et stille liv som yngre britisk prinsesse. I 1896 blev hun gift med sin fætter prins Carl af Danmark, der blev valgt til Konge af Norge under navnet Haakon 7. efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905. De fik en søn den senere Olav V af Norge.
Biografi
Tidlige liv
Maud blev født den 26. november 1869 på Marlborough House i London i England som datter af prinsen og prinsessen af Wales, det senere kongepar Edward 7. og Alexandra (født prinsesse af Danmark). Mauds titel var "Hendes Kongelige Højhed prinsesse Maud af Wales". Prinsesse Mauds farfar og farmor var Albert af Sachsen-Coburg-Gotha og dronning Victoria af Storbritannien, hendes morforældre var kong Christian 9. og Louise af Hessen.
Under opvæksten rejste hun med sin mor og sine to søstre på krydstogt til Middelhavet og Norge, og hvert år var hun med på de traditionsrige familiesamlinger på Fredensborg slot i Danmark, hvor hendes fætter og kommende ægtemand, prins Carl af Danmark, også var med. De tre søstre gik under navnene their royal shynesses (= deres kongelige genertheder) og på grund af deres uheldige udseende the hags (= kællingerne, heksene), selv om de var unge piger.[1] Maud levede dog op til tidens skønhedsideal med sin hvepsetalje. Også som voksen målte hun med korset 18 inches ca. 46 cm om livet.[2]
Maud var en dygtig rytterske og red ofte jagt. Hun var også dygtig til skøjteløb. Boglige evner havde hun mindre af, selv om hun lærte en slags dansk på sine årlige ferier i Danmark, og takket være sin franske guvernante talte fransk nogenlunde. Dronning Victoria sagde om Alexandras børn, at de var uopdragne og uskolede – "jeg har overhovedet ingen sans for dem". Alexandra syntes selv, at børnene var "forfærdeligt vilde, men jeg var ligesådan" og førte an, når de rutschede ned ad Sandringhams tæppebelagte trapper på store serveringsbakker.[3]
Ægteskab
Prinsesse Maud giftede sig efter tidens forhold relativt sent og var i slutningen af 20'erne, før hun indgik ægteskab. Som ung havde hun været forelsket i Prins Frans af Teck, yngre bror til den senere Dronning Mary og dermed svoger til den senere Kong Georg 5. Frans havde ikke den ringeste interesse for Maud og besvarede ikke hendes breve. Han var bortvist fra Wellington kostskole for at have smidt rektor over en hæk. Da han ikke havde udsigt til nogen formue, begyndte han at spille og tabte 10.000 pund på hestevæddeløb i Irland. Hans familie måtte hjælpe for at forhindre en skandale. Han blev sendt til Indien, men returnerede til London, hvor han kom på kant med sin søster Mary, fordi han havde foræret familiejuvelerne til en ældre kæreste. Båndet mellem Maud og Frans blev dog anset for at være så nært, at Maud og hendes familie efter forlovelsen med prins Carl følte sig forpligtet til at undskylde over for Marys og Frans' mor, der havde håbet på endnu et bryllup i familien.[4]
Maud blev forlovet med sin fætter Prins Carl af Danmark. Han var den næstældste søn af Mauds morbror, den senere Kong Frederik 8. af Danmark, i hans ægteskab med Louise af Sverige-Norge. Parret blev gift den 22. juli 1896 på Buckingham Palace i London.
Prins Carl var uddannet som officer i Søværnet. Parret fik bolig i Bernstorffs Palæ i Bredgade i København. I bryllupsgave fra faderen fik prinsesse Maud desuden Appleton House, som var en villa ved forældrenes gods Sandringham House i Norfolk. Villaen var ment som et sted, hvor hun kunne bo, når hun besøgte hjemlandet, og parret opholdt sig ofte både i Danmark og England. Det var her deres eneste barn, Alexander (den senere kong Olav 5.), blev født den 2. juli 1903 under et af Prinsesse Mauds ophold i England.
Dronning af Norge
Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905 blev Prins Carl af den norske regering foreslået som kandidat til den norske trone. Efter en forudgående folkeafstemning, som han selv havde ønsket, blev prins Carl den 18. november 1905 enstemmigt valgt af Stortinget til Norges konge. Han tillagde sig det gamle norske kongenavn Haakon, sønnen Alexander fik navnet Olav, mens Maud beholdt sit fornavn. De ankom til Norge 25. november, og 22. juni 1906 blev Haakon og Maud kronet i Nidarosdomen i Trondhjem. Efter kroningen modtog kong Haakon og dronning Maud ejendommen Kongesæteren på Voksenkollen i Oslo som gave fra det norske folk.
Dronning Maud mistede aldrig sin forkærlighed for Storbritannien, men tilpassede sig hurtigt til sit nye land og sine opgaver som dronning. Hun spillede en stor og dominerende rolle ved hoffet og i sin familie, mens hendes offentlige fremtræden var mere diskret.[5]
Under sine første år i Norge blev hun og Kong Haakon ofte fotograferet i norske folkedragter og ifærd med at dyrke vintersport som skiløb for at give dem et norsk udtryk i offentlighedens øjne.[5] Hun brød sig ikke særligt om repræsentative opgaver, men hun udførte alligevel sin rolle som dronning med stor omhu og brugte tøj og smykker til at gøre et kongeligt indtryk. Hun støttede velgørende formål, især dem der var forbundet med børn og dyr, og opmuntrede musikere og kunstnere. Blandt hendes projekter var Dronningens Hjelpekomité under Første Verdenskrig. Hun støttede feministen Katti Anker Møllers hjem til ugifte mødre (1906), hvad der blev betragtet som radikalt, designede møbler til gavn for Barnets Utstilling i 1921 og solgte fotografier til velgørende formål.[5] Som ivrig rytter insisterede hun på, at staldene ved Kongeslottet i Oslo skulle udbygges. Hun overvågede selv meget af projektet og var i forbindelse hermed stærkt inspireret af Royal Mews ved Buckingham Palace i London. [6]
Død
Dronning Maud døde den 20. november 1938 af hjertesvigt i London nogle dage før sin 69 års fødselsdag og tre dage efter en maveoperation. Hendes lig blev ført til Norge med det britiske slagskib HMS Royal Oak. Begravelsesceremonien blev afsluttet på Akershus slot, og dronningens sarkofag blev sat i Margaretasalen, indtil et permanent mausoleum kunne færdiggøres. Under Anden Verdenskrig blev sarkofagen opbevaret i hemmelighed i Gamle Aker kirke i Oslo. Først i 1948 blev den overført til Det Kongelige Mausoleum på Akershus Slot. Kong Haakon overlevede Dronning Maud med næsten 17 år og blev ved sin død i 1957 gravsat sammen med sin hustru i Det Kongelige Mausoleum.
Eftermæle
Dronning Maud Land og Dronning Maud Bjergene i Antarktis og Queen Maud Gulf i Nunavut, Canada er opkaldt efter Dronning Maud.
Roald Amundsens skib Maud til hans anden ekspedition til Arktis var opkaldt efter Maud.
I 2003 opkaldte dronning Mauds oldebarn Prinsesse Märtha Louise af Norge sin ældste datter Maud Angelica Behn efter hende.
Kunstneriske gengivelser
- Harry & Charles – en norsk historisk drama-TV-serie fra 2009, hvor Prinsesse Maud spilles af den norsk-svenske skuespiller Maria Bonnevie.[7]
Titler, prædikater og æresbevisninger
Titler og prædikater fra navngivning til død
- 26. november 1869 – 22. juli 1896: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maud af Wales
- 22. juli 1896 – 18. november 1905: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maud af Danmark
- 18. november 1905 – 20. november 1938: Hendes Majestæt Maud, Norges Dronning
Dekorationer
Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden 
Anetavle
| Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld | ||||||||||||
| Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha | ||||||||||||
| Auguste Reuß til Ebersdorf | ||||||||||||
| Albert af Sachsen-Coburg og Gotha | ||||||||||||
| August af Sachsen-Gotha-Altenburg | ||||||||||||
| Louise af Sachsen-Gotha Altenburg | ||||||||||||
| Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin | ||||||||||||
| Edvard 7. af Storbritannien | ||||||||||||
| Georg 3. af Storbritannien | ||||||||||||
| Edvard August, hertug af Kent og Strathearn | ||||||||||||
| Charlotte af Mecklenburg-Strelitz | ||||||||||||
| Victoria af Storbritannien | ||||||||||||
| Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld | ||||||||||||
| Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld | ||||||||||||
| Auguste Reuß til Ebersdorf | ||||||||||||
| Maud af Storbritannien | ||||||||||||
| Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck | ||||||||||||
| Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | ||||||||||||
| Friederike Amalie von Schlieben | ||||||||||||
| Christian 9. af Danmark | ||||||||||||
| Carl af Hessen | ||||||||||||
| Louise Karoline af Hessen-Kassel | ||||||||||||
| Louise af Danmark | ||||||||||||
| Alexandra af Danmark | ||||||||||||
| Frederik af Hessen-Kassel | ||||||||||||
| Vilhelm af Hessen-Kassel | ||||||||||||
| Karoline Polyxene af Nassau-Usingen | ||||||||||||
| Louise af Hessen-Kassel | ||||||||||||
| Frederik af Danmark | ||||||||||||
| Charlotte af Danmark | ||||||||||||
| Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | ||||||||||||
Se også
Henvisninger
Litteratur
Eksterne links
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
