Preben Plum
dansk børnelæge (1906-2002) From Wikipedia, the free encyclopedia
Preben Thorvald Paul Bretteville Plum (31. august 1906 i Assens – 27. januar 2002)[1] var en dansk børnelæge, professor i pædiatri ved Københavns Universitet og leder af Rigshospitalets børneafdeling. Han blev student fra Odense Katedralskole i 1924[2] og læge i 1931[3]. Hans disputats fra 1938 handlede om mangel på hvide blodlegemer, og hans arbejde med nyfødte børn og børn med spastisk lammelse gjorde ham også internationalt kendt.
Preben Plum | |
---|---|
Født | 31. august 1906 Assens, Danmark |
Død | 27. januar 2002 (95 år) |
Gravsted | Mariebjerg Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Odense Katedralskole |
Beskæftigelse | Professor, læge |
Fagområde | Pædiatri |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I en bredere offentlighed blev han også kendt for at undersøge parapsykologiske emner[4]. Dette arbejde førte i 1950 til afsløringen af mediet fru Melloni, som hævdede at kommunikere med ånden "Lazarus"[5].
Preben Plum var en årrække formand for Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd og blev hædret med æresmedlemskab af talrige udenlandske videnskabelige selskaber. Fra 1937 var han bestyrelsesmedlem i Selskabet for teoretisk og anvendt Terapi (fra 1942 formand). 1942 blev han også bestyrelsesmedlem i Dansk pædiatrisk Selskab.[2]
Baggrund og diverse
Preben Plum tilhørte den kendte Plum-familie og var søn af købmand Thorvald Sophus Bretteville Plum (1876-1941) og dennes hustru Ingrid, født Hvenegaard[2]. Han giftede sig 2. januar 1932 med Edel Plum.
Preben Plum var i 1929 med til at smide pistolen, som hans fars fætter Harald Plum begik selvmord med, i havet ved Thorø. Den blev imidlertid fisket op to dage senere.
Preben Plum blev desuden omtalt i Kraks Blå Bogs 1942-[6] og 1943-udgaver, men blev udeladt fra 1946-udgaven[7].
Kilder
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.