From Wikipedia, the free encyclopedia
Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse (originaltitel Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl) er en action-adventure-film fra 2003 produceret af Walt Disney Pictures, der foregår i Caribien mellem 1660 og 1750. Filmen er inspireret af Pirates of the Caribbean-forlystelsen i Disney World-Florida. Efter filmen udkom, blev forlystelsen 'opdateret' samt bygget i de andre Disney-forlystelsesparker, som er placeret forskellige steder i verden.
Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl |
Genre | Action, Adventure |
Instrueret af | Gore Verbinski |
Manuskript af | Historie: Ted Elliott Terry Rossio Stuart Beattie Jay Wolpert Filmmanuskript: Ted Elliott Terry Rossio |
Baseret på | Pirates of the Caribbean |
Medvirkende | Johnny Depp Geoffrey Rush Orlando Bloom Keira Knightley Jack Davenport Jonathan Pryce |
Fotografering | Dariusz Wolski |
Klip | Craig Wood, Stephen E. Rivkin, Arthur Schmidt |
Musik af | Komposition: Klaus Badelt Produktion: Hans Zimmer |
Produceret af | Jerry Bruckheimer |
Distributør | Walt Disney Pictures Buena Vista Pictures |
Udgivelsesdato | & : 9. juli 2003 : 12. september 2003 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 137 minutter (2 timer, 17 minutter) |
Oprindelsesland | : USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | $140 mio. |
Fortsættes i | Pirates of the Caribbean: Død mands kiste |
Nomineringer og priser | |
Sølvklumpen for bedste udenlandske biograffilm | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelses hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Filmen blev en stor succes og indtjente næsten $654 millioner på verdensplan. Den er desuden også blevet udgivet som børnebog på dansk.
Mens guvernør Weatherby Swann (Jonathan Pryce) og hans unge datter Elizabeth Swann (Keira Knightley) er på vej med skib mod Port Royal, støder deres skib, HMS Dauntless imod et skibsvrag med en eneste overlevende, den unge Will Turner på Elizabeths alder, som flyder bevidstløs rundt på et stykke træ. Besætningen får hevet drengen om bord, og Elizabeth finder og tager hurtigt den runde guldmedajlon, som den stadig bevidstløse Will har om halsen. Hun gemmer medaljonen for ham, fordi hun ved at en sådan medaljon betyder, at man er pirat, og hun frygter, at han vil blive mistænkt for pirateri. Elizabeth vender sig om og når lige at se et glimt af et spøgelsesagtigt skib (The Black Pearl) forsvinde i tågen.
Elizabeth - nu en ung kvinde - vågner herefter med et sæt i sin seng, og husker den medaljon, som hun fandt og gemte for 8 år siden. Hun tager den på, og når ikke at få den af igen, før hendes far står i døren. Det er en stor dag i Port Royal – kommandør James Norrington (Jack Davenport) af den britiske Royal Navy skal forfremmes til flotilleadmiral, og der skal derfor holdes en stor ceremoni til hans ære. Under ceremonien frier Norrington til Elizabeth, men før hun når at svare, besvimer hun af varme og åndedrætsbesvær (fordi hun er iført et meget stramt korset), og falder i havet. Medaljonen om hendes hals udsender en kraftig form for puls igennem vandet, et stykke tid efter hun er landet i vandet.
I mellemtiden ankommer piraten Kaptajn Jack Sparrow (Johnny Depp) til Port Royal med den hensigt at anskaffe sig et nyt skib. Han ser Elizabeth falde i vandet, redder hende, men bliver så også anholdt for pirateri. Jack slipper væk, og gemmer sig i det lokale smede-værksted. Her møder han den nu voksne Will Turner (Orlando Bloom), som er blevet lærling hos smeden, og selvlært sværdfægter. Jack og Will har en sværdkamp, og i den sidste ende bliver Jack slået bevidstløs, anholdt og sat til at blive hængt næste dag.
Den efterfølgende nat bliver Port Royal angrebet af Black Pearl, pga af den mærkelige puls, som medaljonen udsendte. Elizabeth bliver fanget og påkalder sig "parley" – en del af piraternes codex, som giver en person ret til at tale med lederen hos den modsatte part. For at beskytte sig selv, fortæller Elizabeth, at hendes efternavn er "Turner", da Kaptajn Barbossa (Geoffrey Rush) spørger efter det. Elizabeth foreslår, at hvis de forsvinder fra Port Royal, vil hun give dem sin medaljon. Barbossa går med på aftalen, men beholder hende derfor på skibet som fange, idet de jo ikke havde aftalt, at hun skulle sejles tilbage til Port Royal, og fordi han tror, at hun er nøglen til at bryde den forbandelse, piraterne lider under.
Ude af stand til at få Norrington og guvernør Swann til at gøre noget, overtaler Will, som er forelsket i Elizabeth, Jack til at hjælpe ham med at redde hende, hvis Will bare kan få ham ud af fængselscellen. Jack samtyller efter at han får at vide at Wills efternavn er "Turner". Efter at have stjålet over Port Royals hurtigste skib, HMS Interceptor, sejler Jack og Will mod Tortuga for at finde et mandskab, med hjælp fra Jacks gamle ven, Gibbs, tidligere bådmand i Royal Navy. Det er på Will og Jacks sejltur mod Tortuga, at Will finder ud af at Jack kendte Wills far, og Jack fortæller ham, at han var pirat. Will bliver vred og vil ikke tro ham, men Jack får talt ham til rette, og de fortsætter. De to når til Tortuga, en by med sprut, piger, slagsmål og mere sprut. Her opsøger Jack og Will, Mr. Gibbs, og får ham sat ind i sin plan. Dagen efter har Gibbs fundet et mandskab, og de sætter sejl mod Isla de Muerta.
Isla de Muerta er en mystisk ø, som kun Jack ved, hvor er, og han regner med, at det er der, de andre pirater er taget hen, for at bryde forbandelsen. Under sejlturen får Will at vide at The Black Pearl engang har været Jacks skib. Da Jack en dag fandt en gemt kiste fyldt med aztetisk guld, begår 1. styrmanden, Barbossa, mytteri og efterlader Jack tilbage på en ø. Jack slipper dog væk fra øen 3 dage senere. Resten af besætning bruger nu guldet fra kisten, men opdager snart at der er noget galt – om natten, når måneskinnet falder på dem, bliver de forvandlet til skeletter og da skeletter ikke kan optage mad og vand, så de er i bund og grund døde, og kan derfor ikke slås ihjel igen. Denne forbandelse kan kun ophæves, hvis alle mønterne og dråber fra alle piraternes blod bliver lagt tilbage i kisten. William "Bootstrap Bill" Turner, Jacks dengang eneste støtte, da der blev begået mytteri, havde sendt en mønt til sin søn, Will Turner, fordi han ville have, at piraterne skulle forblive forbandet, for det, de gjorde mod Jack. Barbossa beordrede derfor Bootstrap fastbundet til en kanon og smidt overbord, kun for senere at opdage at de skulle bruge hans blod, for at ophæve forbandelsen. Barbossa kommer så på, at de kan bruge Bootstraps barns blod, og det må kunne ophæve forbandelsen. Og fordi han tror at Elizabeth er Bootstraps barn, tvinger han hende op til kisten med guldet, skærer en flænge i hendes hånd, smører hendes blod på den sidste mønt og smider den i kisten – kun for at opdage er de stadig er forbandede.
Da Will og Jack når øen, får Will den mistanke at Jack måske vil forråde ham, og han slår ham derfor ned. Will redder nu Elizabeth og flygter tilbage til Interceptor. Jack vågner op og bliver overrasket af Barbossa, som ellers troede at Jack var død. Jack og Barbossa indgår den aftale, at hvis Jack kommer med Bootstraps rigtige barn, vil Jack få The Black Pearl tilbage. Planen ændres, uden at Jack får noget at vide, og hele Interceptors besætning tages til fange, og Interceptor sænkes. Will finder ud af at han er Bootstraps rigtige barn, og befaler at Elizabeth og resten af besætningen sættes fri, ellers vil han skyde sig selv, falde i havet og forsvinde. Barbossa går med til aftalen, men finder igen et smuthul, og tvinger Jack og Elizabeth til at gå planken ud, og svømme over til den nærmeste ø (den samme som Jack blev efterladt på 10 år tidligere), og han smider resten af besætningen i lastrummet. Will bliver taget med tilbage til Isla de Muerta for at fuldføre ritualet.
Elizabeth ved nu ikke hvad de skal gøre, og henvender sig til Jack, som er helt rolig. Det er også her at sandheden kommer frem, Jack var kun på øen i 3 dage, fordi nogle rom-smuglerne brugte øen som skjulested, og han forhandlede med dem og de tog ham med væk fra øen. Elizabeth og Jack bliver efterfølgende fulde, fordi Jack havde forhandlet sig til en masse rom, mens han var på øen, og de tænder et bål. Men da Jack vågner den næste morgen, ser han til sin forskrækkelse at Elizabeth har brændt alt rommen og lavet et nødsignal, i håb om, at nogen vil finde dem. Og de bliver fundet – af Elizabeths far og Norrington. Da Elizabeth aldrig har fået sagt ja til Norrington, siger hun, at hun vil gifte sig med Norrington, hvis bare han vil redde Will. Norrington siger ja, og de sejler tilbage til Isla de Muerta, hvor Norrington arrangerer et baghold udenfor grotten, imens Jack sejler ind i grotten. Herinde får Jack overtalt Barbossa til at udskyde ophævelsen af forbandelsen, men i stedet forme en hær, dræbe besætningen på Dauntless og først derefter bliver dødelige igen. Jack får uden at nogen ser det, sneget en mønt op fra kisten, hvilket også gør ham udødelig. Men Jacks plan går ikke som den skal, idet Barbossa beslutter at angribe Dauntless nedefra, altså fra havet. I en sværdkamp mellem Barbossa og Jack, som ingen af dem kan vinde, da de begge er udødelige, skyder Jack Barbossa. Jack skærer nu en rift i sin hånd, smører sit eget blod på sin mønt, og kaster den over til Will, som også selv har skåret en rift i sin hånd, og smurt blod på sin medaljon og han smider begge blodige mønter i kisten. Da de to manglende medaljoner nu vender tilbage til kisten, ophæves forbandelsen, og da Barbossa ikke længere er udødelig, dør han af Jacks skud. Da resten af piraterne opdager at de ikke længere er udødelige, dør nogle, mens resten overgiver sig til hæren.
Tilbage i Port Royal, bliver Jack sat til at blive henrettet. Will, som synes at Jack fortjener at leve, går først op til Elizabeth, fortæller om sine følelser for hende, hvorefter han redder Jack. De to forsøger at flygte, men når ikke langt, før de bliver fanget. Elizabeth kommer nu til og erklærer sin kærlighed for Will. Norrington ophæver deres forlovelse og Will bliver tilgivet. I mellemtiden formår Jack at flygte, og han falder i vandet, præcis samme sted som Elizabeth gjorde tidligere. Hans besætning, som flygtede med The Black Pearl, redder ham. Norrington lader Jack få en dags forspring før han vil sætte efter ham, og Elizabeth og Will ender med at få hinanden.
Efter rulleteksterne ses et klip, som forklarer en del i efterfølgeren Pirates of the Caribbean: Død mands kiste, med Barbossas abe, "Jack". "Jack" vender tilbage til kisten med guldet, tager en mønt, og bliver dermed udødelig.
I 2006 fik den anden film i serien, Død Mands Kiste, premiere. En tredje og en fjerde film er også blevet udgivet.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.