From Wikipedia, the free encyclopedia
Jerome Leon "Jerry" Bruckheimer (født 21. september 1943) er film- og fjernsynsproducer i genrerne action, drama og science fiction. Hans bedst kendte tv-serier er CSI: Crime Scene Investigation og The Amazing Race. Hans bedst kendte film er Beverly Hills Cop, Top Gun, The Rock, Con Air, Armageddon, Enemy of the State, Gone in Sixty Seconds, Black Hawk Down, Pirates of the Caribbean, King Arthur og National Treasure.
Jerry Bruckheimer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Jerome Leon Bruckheimer 21. september 1943 (81 år) Detroit, Michigan, USA |
Bopæl | Los Angeles |
Højde | 173 cm |
Politisk parti | Republikanske parti |
Ægtefælle | Linda Bruckheimer |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Arizona |
Beskæftigelse | Producent, filminstruktør, filmproducent, producent, tv-tilrettelægger |
Aktive år | 1972–i dag |
Genre | Actionfilm, drama |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Stjerne på Hollywood Walk of Fame, Primetime Emmy Award for Outstanding Reality-Competition Program (2003, 2004, 2005, 2006, 2007) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Jerry Bruckheimers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bruckheimer blev født i Detroit i Michigan som søn af jødiske immigranter fra Tyskland og var enebarn. Hans far var sælger, og hans forældre talte tysk og engelsk. Han gik på Mumford High School i Detroit, til han som 17-årig flyttede til Arizona for at gå på college. Han dimitterede med en bachelorgrad i psykologi fra University of Arizona. Allerede som lille viste han tydelig interesse for fotografering og Bruckheimer tog snapshots, så ofte han kunne. Efter college flyttede Bruckheimer til New York City, hvor han arbejdede i postrummet hos et reklamebureau. Snart kom han ind i produktionsbranchen og fik muligheden for at producerer en spillefilm. Det gjorde at han flyttede til Los Angeles.
I 2007 har Bruckheimer produceret over 30 spillefilm og ses i branchen som en af de mest vellykkede producerer nogensinde.
Bruckheimer forlod reklamebranchen og begyndte at producerer film i 1970'erne sammen med instruktør Dick Richards. De arbejdede sammen om filmene The Culpepper Cattle Company, Farewell, My Lovely og March or Die. Bruckheimer har siden arbejdet med Paul Schrader om to film American Gigolo og Cat People. Det begyndte at gøre ham bemærket i Hollywood.
I 1980'erne og 1990'erne var han co-producer sammen med Don Simpson i en række succesfulde Hollywood film for Paramount Pictures. Han mødte Don Simpson til en optagelse til The Harder They Come (1973) hos Warner Brothers. De arbejdede sammen og lavede Bruckheimers første store hit fra 1983, Flashdance, som indtjente $95 mio., hvilket er ret godt for en R-rated film[1]. Han havde også en række andre hits, såsom Beverly Hills Cop filmene, Top Gun og Days of Thunder.
Mens Bruckheimer arbejdede med Simpson, blev han kendt som "Mr. Outside" pga. hans erfaring med filmproduktion, imens Simpson blev kendt som "Mr.Inside" pga. hans filmindustrikontakter. The Rock blev den sidste film, Bruckheimer lavede sammen med Simpson pga. af Simpsons tidlige død. Bruckheimer besluttede at dedicere filmen til minde om Simpson.
Efter Simpsons død i 1996 fortsatte Bruckheimer med at producere et stort antal aktionfilm ofte sammen med Michael Bay, som han også producerede Armageddon med. Andre hits: Remember the Titans, Black Hawk Down og Pirates of the Caribbean filmen.
Et velkendt varemærker er, at der i hans film ofte indgår en scene med en bil, der bliver vendt i luften.
Tidligt i hans karriere producerede Bruckheimer også fjernsynsreklamer, bl.a. en for Pepsi. Siden 1997 har han også produceret tv-serier, hvoraf størstedelen var politi-dramaserier. CSI: Crime Scene Investigation var den mest succesrige. Han har også produceret gameshowet The Amazing Race.
Bruckheimer har fire tv-serier i gang: CSI: Crime Scene Investigation (Bedste tv-serie i 2003), CSI: Miami (Bedste nye drama i 2002), Without A Trace (Det andetbedste nye drama i 2002), Cold Case (Det bedste nye drama i 2003) og det dobbelte Emmy-vindende The Amazing Race.
Tre af Bruckheimers lå samtidigt på top 10 over bedste tv-serier[2].
I maj 2008 annoncerede CBS[3] at de havde fået fat i Bruckheimers nyeste projekt "The Eleventh Hour", som er et sci-fi drama om en regeringsagent og en professor, som efterforsker mærkelige videnskabelige og medicinske forbrydelser.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.