Russisk officer under Napoleonskrigene From Wikipedia, the free encyclopedia
Louis Adolf Peter, Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (russisk: Пётр Христиа́нович Ви́тгенштейн, Pjotr Khristianovitj Wittgenstein; født 17. januar (6. januar jul.) 1769, død 11. juni 1843), kendt som Peter Wittgenstein, var en fyrste af det tyske dynasti Sayn-Wittgenstein og feltmarskal i Den Kejserlige Russiske Hær under Napoleonskrigene.
| Peter Wittgenstein | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 25. december 1768  Perejaslav, Ukraine, Nizjyn, Ukraine |
| Død | 30. maj 1843 (74 år) Lviv, Ukraine |
| Far | Christian Louis Casimir de Sayn-Wittgenstein-Ludwigsburg |
| Mor | Amalie Ludowika Finck von Finckenstein |
| Ægtefælle | Antuanetta Snarska[1] |
| Børn | Emilija Trubetskaja, Nikolaus zu Sayn-Wittgenstein-Ludwigsburg-Berleburg, Ludwig Adolf Friedrich zu Sayn-Wittgenstein-Sayn |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Militærperson |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Aleksandr Nevskijs Orden, Andreasordenen, Order of St. George, 2. klasse, Sankt Georgsordenens 3. klasse, Sankt Georgsordenen, 4. klasse med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ludwig Adolf Peter Graf zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg var af en familie af tyske grever, hvis sæde var i Berleburg (i det nuværende Nordrhein-Westfalen i Tyskland). Hans forældre var grev Christian Louis Casimir af Sayn-Wittgenstein-Ludwigsburg og hans første kone grevinde Amalie Ludowika Finck von Finckenstein.
Wittgenstein blev indskrevet som sergent i Semjonovskij-regimentet i den kejserlige russiske hær i 1781, da han var 12 år. Han tiltrådte som vagtmester i livgardens kavaleriregiment i 1789. I 1793 opnåede han forfremmelse til major i det ukrainske lette kavaleriregiment. Han kæmpede med enheden i nedkæmpelsen af Kościuszko-opstanden i 1794. Han blev forfremmet til rang af oberst i 1798 og til generalmajor i 1799. I 1800 overtog han kommandoen over Mariupolski-husarregimentet.
Han deltog i Slaget ved Austerlitz i 1805, kæmpede i 1806 Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812) og igen i 1807 mod Napoleon ved Friedland og mod svenskerne i Den finske krig.[2]
Under Napoleons felttog ind i Rusland i 1812 kommanderede han den russiske hærs højre flanke i det første og andet slag ved Polotsk. De første slag stoppede Naploens fremrykning mod den russiske hovedstad Sankt Petersborg og gav Wittgenstein tilnavnet "Saint-Petersborgs Frelser". [3] Kejser Aleksandr 1. af Rusland tildelte ham Sankt Georgsordenen . Han forsøgte at kombinere med Pavel Tjitjagov ved slaget ved Berezina i november 1812, og senere kombineret med det preussiske hærkorps under Ludwig Yorck von Wartenburg .
I felttoget i 1813 overtog han i januar kommandoen over den russiske hær efter Kutuzovs død i april 1813 (????) og kommanderede den russiske hær ved Lützen og Bautzen . Men efter forårsoffensinvens nederlag afgav han denne kommando og førte et hærkorps under slaget ved Dresden (august 1813) og slaget ved Leipzig i oktober 1813.[2]
I felttoget i 1814 ledede han 6. korps under Schwarzenberg og blev hårdt såret ved Bar-sur-Aube den 27. februar 1814.[4]
I 1823 blev han forfremmet til feltmarskal, og i 1828 blev han udnævnt til at lede den russiske hær i krigen mod Tyrkiet . Men dårligt helbred tvang ham snart til at gå på pension. I 1834 gav kong Frederik Vilhelm III af Preussen ham titlen Fürst (fyrst) zu Sayn-Wittgenstein.[2]
Den 27. juni 1798 giftede han sig med den polske adelskvinde Antonia Cäcilie Snarska. Parret fik 11 børn. Han døde den 11. juni 1843 i Lemberg.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
