Paul Elmholt
dansk folketingsmedlem From Wikipedia, the free encyclopedia
dansk folketingsmedlem From Wikipedia, the free encyclopedia
Paul Elmholt Frandsen[1] (født 29. februar 1928 i Aarhus, død 1. oktober 2022[2] i Næsby[3]) var en dansk folkeskolelærer og politiker, der repræsenterede Det Radikale Venstre i Folketinget fra 1972 til 1975, ligesom han også var medlem af Fyns Amtsråd.
Paul Elmholt | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 24. november 1972 – 22. januar 1975 | |
Foregående | A.C. Normann |
Valgkreds | Ribe Amtskreds |
Midlertidigt medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 20. oktober 1971 – 29. februar 1972 | |
Stedfortræder for | A.C. Normann (sygeorlov) |
Valgkreds | Ribe Amtskreds |
Embedsperiode 26. oktober 1966 – 21. november 1966 | |
Stedfortræder for | A.C. Normann (sygeorlov) |
Valgkreds | Ribe Amtskreds |
Personlige detaljer | |
Født | 29. februar 1928 |
Død | 1. oktober 2022 (94 år) |
Politisk parti | Det Radikale Venstre |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Elmholt voksede op i Vejen som søn af lærer Johan Bernt Frandsen og Anna Elmholt. Han blev matematisk-naturvidenskabelig student fra Vejle Gymnasium i 1947 og studerede derefter historie og geografi ved Aarhus Universitet. Det blev dog ikke til fuldførte studier. I stedet tog han lærereksamen fra Ribe Statsseminarium i 1952. Han kom derefter til Odense, hvor han blev lærer på folkeskolerne Holsedoreskolen og Provstegårdsskolen.
Sin politiske løbebane begyndte han allerede i 1940'erne; fra 1947 til 1949 var han formand for Radikal Ungdom i Aarhus og fra 1954-1960 formand for RU's lokalforening i Odense. I 1955 bliver han første gang opstillet til Folketinget. Det sker i Bækkekredsen. Her vælges han ikke, men er i to perioder i 1966 og 1971-1972 midlertidigt folketingsmedlem i A.C. Normanns fravær. I 1970 skifter han til Grindstedkredsen. Det giver heller ikke direkte valg, men da A.C. Normann udtræder af Folketinget i 1972, indsuppleres han og sidder frem til folketingsvalget 1975, hvor Det Radikale Venstre går kraftigt tilbage. Han bliver senere medlem af Fyns Amtsråd.[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.