From Wikipedia, the free encyclopedia
Paul Celan (født 23. november 1920 i Bukovina, død ca. 20. april 1970 i Paris) var en rumænsk/ukrainsk essayist og digter. Navnet var et pseudonym for Paul Antschel - han skabte "Celan" fra stavelserne i efternavnet "Antschel".[2]) Han voksede op i Czernowitz, som den gang lå i Rumænien. Her blev der talt jiddisch, ukrainsk, rumænsk, fransk og tysk. Som sekulær jøde gik Celan først i hebraisk skole, derefter på et rumænsk gymnasium. [3] Selv om han talte flere sprog flydende, regnede han tysk som sit modersmål.
| Paul Celan | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | Paul Antschel  23. november 1920 Tjernivtsi, Ukraine |
| Død | 20. april 1970 (49 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Drukning |
| Gravsted | cimetière parisien de Thiais |
| Ægtefælle | Gisèle Celan-Lestrange |
| Partner | Ingeborg Bachmann |
| Familie | Selma Meerbaum-Eisinger (kusine) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Tsjernivtsi |
| Beskæftigelse | Essayist, oversætter, digter, lyriker |
| Arbejdsgiver | Cartea rusă[1] |
| Arbejdssted | Paris |
| Kendte værker | Dødsfuga, Sprachgitter |
| Genre | Poesi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Georg-Büchner-Preis (1960), Literaturpreis der Stadt Bremen (1958) |
| Fængslet i | Czernowitz-gettoen |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Paul Celans hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
I 1938 rejste Celan til Tours for å studere medicin. Han fuldførte det første år, men efter at have været hjemme på sommerferie i 1939, blev han nægtet at vende tilbage til Tours, fordi han var jøde. Celan begyndte i stedet at studere romanistik ved universitetet i Czernowitz.[4] Familien var som tysktalende optaget af tysk kultur og litteratur. Alligevel blev forældrene hentet under holocaust og sat i koncentrationslejr; Celans far døde af tyfus, og moren blev henrettet ved skydning. Celan undslap, fordi han tilfældigvis var hjemme hos en kammerat, men blev senere også sat i en tvangsarbejdslejr 1941-44. Hans mor havde insisteret på, at tysk blev dagligsprog hjemme hos familien; dermed voksede Celan op med hendes morderes sprog.[2] Som digter måtte han forene sit modersmål med mordernes sprog og historie. Celan var frataget alt: Sine forældre, sin fremtid og sit sprog.[5]
Ved freden bosatte Celan sig i Bucuresti som oversætter, men skrev også egne digte. I 1947 boede han en tid i Wien, men flyttede til Paris i 1948, hvor han underviste i tysk sprog og litteratur ved École Normale Supérieure, og fortsatte med selv at skrive. Celan oversatte poesi fra rumænsk, fransk, spansk, portugisisk, italiensk, russisk, hebraisk og engelsk.[4]
Bedst kendt er han for digtet Todesfuge (= "Dødsfuga"), der beskriver jødiske fangers vilkår i de tyske koncentrationslejre. Celan skrev ud fra det, han selv kaldte Erinnerungswunde, et "erindringssår", hvor såret ikke vil heles; og hvorfra han også hentede sin inspiration.[6] Fra de tidlige digte, der sørger over hans mors død om vinteren ("Den falder, mor, sneen i Ukraina") til det sene digt om Jerusalem, skrevet efter Israels sejr i seksdageskrigen og Celans eget besøg i landet et år før sin død, ser hans biograf Felstiner i Celans smertefyldte tysk en "tabets kunst" - kunstens svar på tabet af forældre, hjemland, religion, sjæleligt helbred; Celan blev som midaldrende gentagne gange indlagt for alvorlig depression.[7]
Fra 1954 og frem til 1969 - året inden de begge døde - korresponderede Celan med nobelprisvinderen Nelly Sachs. Fem år efter det første brev begyndte de at tiltale hinanden som "bror" og "søster". I lighed med Celan oplevede Sachs indlæggelser på sindssygeanstalt, hvor hun gennemgik chokterapi.[8] Begge var tysksproglige jøder.[9]
Omstændighederne omkring Celans død er uklare, men han blev fundet druknet i Seinen 1. maj 1970 ved Courbevoie, ti kilometer nedenfor Paris. Sandsynligvis begik han selvmord 20. april ved at springe ud fra Pont Mirabeau. Han blev bisat på gravpladsen Thiais i Val-de-Marne den 12. maj 1970. Hans sjæleven Nelly Sachs døde i Stockholm den dag, Celan blev begravet.[10]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
