Remove ads
britisk fysiker og politiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Patrick Maynard Stuart Blackett, Baron Blackett OM CH FRS[1] (født 18. november 1897, død 13. juli 1974) var en britisk eksperimentel fysiker, der er kendt for sit arbejde med tågekamre, kosmisk stråling og paleomagnetism. Han modtog nobelprisen i fysik i 1948 for sine undersøgelser af kosmisk stråling ved brug sin opfindelse med styret tågekammer.[2]
Patrick Blackett | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. november 1897 London, Storbritannien |
Død | 13. juli 1974 (76 år) London, Storbritannien |
Gravsted | Kensal Green Cemetery |
Politisk parti | Labour Party |
Far | Arthur Stuart Blackett |
Mor | Caroline Frances Maynard |
Søskende | Marion Milner |
Ægtefælle | Costanza Bayon (fra 1924) |
Børn | Nicholas Blackett, Giovanna Blackett |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Cambridge, Magdalene College, King's College |
Elev af | Ernest Rutherford |
Medlem af | Royal Society (fra 1933), Fabian Society, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1966), American Academy of Arts and Sciences med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, politiker |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | Imperial College London, University of Manchester, Birkbeck, University of London, Victoria University of Manchester |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bakerian Lecture (1939), Fellow of the Royal Society, Copleymedaljen (1956), Dalton Medal (1948), Nobelprisen i fysik (1948) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I 1925 blev han den første person, der beviste, at radioaktivitet kunne forårsage kernetransmutation og få et grundstof til at blive omdannet til et andet.[3] Han lavede også stor bidrag til anden verdenskrig, hvor han rådgav om militærstrategi og udviklede operationsanalyse. Hans venstreorienterede syn på verden fik afløb i den tredje verden, og i indflydelse på Labourregeringen i 1960.[4][5][6]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.