From Wikipedia, the free encyclopedia
Otto Steen Due (født 3. maj 1939 i København, død 16. januar 2008 i Skejby) var klassisk filolog, dr.phil. (1974) og professor i latin og græsk ved Aarhus Universitet (1973-2000). Med en række oversættelser af klassiske tekster som Ovids Metamorfoser, Vergils Æneide, Homers Iliade og Odyssé placerede Otto Steen Due sig som en af de væsentligste fornyere og formidlere af antikkens litteratur.
Otto Steen Due | |
---|---|
Født | 3. maj 1939 |
Død | 16. januar 2008 (68 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Katedralskole |
Beskæftigelse | Filolog |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Otto Gelsted-prisen (2003) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Due var født i København som søn af en overingeniør ved Statsbanerne, men voksede op i Struer under besættelsen, og i 1957 tog han studentereksamen fra Århus Katedralskole, blev cand.mag. i 1964 og dr.phil. i 1974, men allerede i 1973 overtog han sin læremester Franz Blatts professorat og efterfulgte også denne som redaktør af tidsskriftet Classica et mediaevalia.
I perioden 1989 til 1995 var Otto Steen Due direktør for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. Han modtog Christian Wilster-Prisen (1991), Klassikerprisen (2002) og Otto Gelsted-prisen[1] (2003) og Dansk Oversætterforbunds ærespris (2003).
Otto Steen Due blev i 1964 gift med Bodil Due (født Henriksen), senere lektor, dr.phil. og dekan ved Aarhus Universitet.
Den 16. januar 2008 døde Due 68 år gammel efter en operation.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.