Oka (flod)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Oka (russisk: Ока, tr. Oka) er en 1500 km[1] lang flod i det centrale Rusland med et afvandingsareal på 245.000 km².[1]
Remove ads
For alternative betydninger, se Oka. (Se også artikler, som begynder med Oka)
Oka udspringer i det Centralrussiske Højland sydvest for Moskva, syd for Orjol, og løber mod østnordøst gennem oblasterne Orjol, Tula, Kaluga, Moskva, Rjasan og Vladimir oblaster til udmundingen i Volga ved Nisjnij Novgorod i Nisjnij Novgorod oblast stik øst for Moskva.
Oka løber blandt andet gennem byerne Orjol, Kaluga, Pushchino, Kolomna, Rjasan, Murom og Nisjnij Novgorod, der med sine 1.267.760(2015)[2] indbyggere er den største bymæssige bebyggelse ved floden. Den Russiske Føderations hovedstad, Moskva, ligger ved Okas biflod Moskva.
Remove ads
Vandvej
Oka er sejlbar 1200 km opstrøms til byen Tjekalina.[1] Adskillige sluser opstrøms til Moskvaflodens udmunding sikrer sejlbarheden op til Kolomna selv under lav vandstand. Der foregår lokal passagertrafik til byen Kaluga.[1] De vigtigste varer, der transporteres på floden er byggematerialer, træ, stenkul og olieprodukter.[1]
Oka er via Volga tilsluttet til Det Kaspiske Hav, og over Moskva-floden, Moskvakanalen og Volga-Østersøkanalen med Østersøen. Via forgreningen fra Volga-Østersøkanalen mod nord via Hvidehavskanalen er der forbindelse til Hvidehavet. Endelig er der via Volga-Don-Kanalen og Don forbindelse til Sortehavet og dermed Middelhavet.
Remove ads
Noter
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads