Novotjerkassk
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Novotjerkassk (russisk: Новочерка́сск, tr. Novotjerkássk) er en by i Rostov oblast i Sydlige føderale distrikt i Den Russiske Føderation. Byen ligger omkring 45 km nordøst for Rostov ved Don og har 163.674(2021)[2] indbyggere.
Novotjerkassk Новочеркасск | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Rusland | ||||
Borgmester | Юры Лысенка[1] | ||||
Føderalt distrikt | Sydlige | ||||
Økonomisk region | Nordkaukasiske | ||||
Oblast | Rostov | ||||
Grundlagt | 1805 | ||||
Postnr. | 346400–346499 | ||||
Telefonkode | 8635 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggertal | 163.674 (2021)[2] | ||||
- Areal | 128 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.279 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. | 80 m | ||||
Hjemmeside | www.novochgrad.ru | ||||
Oversigtskort | |||||
Rostov oblasts beliggenhed i Rusland | |||||
Den centrale del af byen ligger på en bakke, omgivet af floder Aksaj og Tuzlov, der udmunder i Aksaj. Tuzlov deler byen i to dele. Byens undergrund er sandsten, skifer, kalksten, med grotter.
Novotjerkassk ligger ved jernbanen Moskva-Rostov ved Don-Sotji og ved motorvejen M4[flertydigt link ønskes præciseret] fra Moskva til Novorossijsk. Novotjerkassk geografiske beliggenhed er fordelagtig, nær ved de største industrielle og kommercielle centre i oblasten: Rostov ved Don 45 km, Sjakhty 33 km, Aksaj 27 km, Novosjakhtinsk 50 km og Batajsk 58 km.
Novotjerkassk har tempereret fastlandsklima. Vintrene er karakteriseret ved høj luftfugtighed kombineret med stærk vind og ustabile temperaturer, gennemsnitligt -5 °C, i januar kan temperatuen falde til -30 °C, eller stige til +18 °C. Somrene er kendetegnet ved varmt og tørt vejr, især i juli og august, hvor temperaturen er 1-2 °C højere end ved Sortehavets kyst. Den højeste temperatur er typisk i juli og begyndelsen af august, i løbet af dagen kan den til tider overstige +40 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 616 mm.
Novotjerkassk var tidligere hovedby for Don-kosakkernes område. Byen blev grundlagt i 1805 af Matvej Platov, som administrativt centrum for Don Vojsko oblast, da indbyggerne i Tjerkassk stanitsa blev nødt til at forlade sine hjem ved bredden af Don på grund af de hyppige oversvømmelser.
Under den russiske borgerkrig var Novotjerkassk centrum for Don-armeens kontrarevolutionære styrker under kommando af Aleksej Kaledin. Den Røde Hær lykkedes 7. januar 1920 rense byen for de hvide styrker.
Under 2. verdenskrig var Novotjerkassk okkuperet af den nazi-tyske armé fra 24. juli 1942 til 13. februar 1943.
I 1962 blev et lokalt madoprør slået ned af KGB/ Den Røde Hær på Khrusjtjovs ordre i det, der er blevet kendt som Novotjerkassk-oprøret.
I 1993 blev Novotjerkassk udråbt som verdens hovedstad for kosakker.
År | Indbyggere |
---|---|
1882 | 37.091 |
1897 | 51.963 |
1939 | 75.917 |
1959 | 95.453 |
1970 | 162.365 |
1979 | 183.055 |
1989 | 187.973 |
2002 | 170.822 |
2010 | 168.746 |
Note: siden 1897 Data fra folketællinger
Novotjerkassk har en stor industrisektor, med blandt andet Ruslands største lokomotivfabrik, med 9900 ansatte, som producerer lokomotiver til jernbanene både i Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker.
Seværdighederne i Novotjerkassk er blandt andet Kristihimmelfarts Katedralen fra 1805, Kosakkernes Atamanpaladset, Historisk museum for Don-kosakkerne, og monumenter over Matvej Platov og Jermak Timofejevitj.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.