Mose

Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde. Mange moser er opstået ved tilslemning af søer. Det vil i første omgang føre til dannelsen af en lavmose, som har mange træk fælles med den oprindelige sø. Mange lavmoser er derfor både mineralrige og neutrale eller basiske.

Mosedannelse:
1. Der ligger en sø.
2. Søen fyldes op af dødt plantemateriale m.m. og bliver en lavmose
3. Lavmosen overtages af sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose.

Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland

Under specielle forhold fortsætter moseopbygningen ved opvækst af forskellige tørvemosser (Sphagnum), sådan at der dannes en højmose, hvor forholdene er kendetegnet ved mineralfattigdom og sur reaktion.

Spagnum i moser (mest dødt og noget levende tørvemos) i større mængder viser sig at modvirke oversvømmelser, da spagnum kan holde vand op til 20 gange sin tørvægt.^[1]

§ 3-naturtype

Moser er i Danmark som udgangspunkt beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, en såkaldt § 3-naturtype. I 2016 var der 101.773 hektar § 3-beskyttet mose i Danmark, hvoraf 19% ligger i et Natura 2000-område.^[2]

Se også

• Naturtyper i Danmark