Mave

Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes. Fra mavesækken sendes maden videre i tolvfingertarmen.

Mavesæk
Dele af maven (latinsk betegnelse i kursiv): 1) Spiserør (oesophagus) 2) Mavemunden (cardia) 3) Fundus 4) Slimhinderne 5) Muskellag 6) Mavesækkens indre, foldede slimhinde 7) Mavens organ 8) Antrum 9) Maveporten (pylorus) 10) Tolvfingertarm (duodenum)
Detaljer
System	Fordøjelsessystemet
Arterie	Grene fra truncus coeliacus: Arteria gastrica sinister Arteria hepatica communis Arteria gastrica dexter Arteria gastroduodenalis Arteria gastroomentalis Arteria splenica Arteriae gastricae breves
Lymfe	nodi lymphoidei coeliaci
Identifikatorer
Latin	Ventriculus
Græsk	Gaster
TA	A05.5.01.001
FMA	7148
Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata]

Struktur

Mavesækken er den første del af fordøjselsessystemet i bughulen, og også den bredeste del af denne. Den har som regel formen af en omvendt pærefrugt, hvor bøgningen i mavens kurver (latin curvatura minor et major ventriculus) ofte er mere udtalte i høje individer og mindre udtalt i de kortere^[1]. Indenfor fordøjelsessystemet fungerer maven som led imellem spiserøret og tarmene, og har ved begge af disse åbninger lukbare spinchtere der holder mavens indhold i maven, en ved overgangen fra spiserøret til mavemunden, samt en ved overgang fra maveporten til tolvfingertarmen.

Sektioner

Maven er opdelt i fire hovedsektioner. Disse er også visualiseret i billedet øverst på siden. De forskellige sektioner har, udover en ren positionsmæssig relevans, forskellige slags kirtler i deres vægge.

Se også: Mavekirtler.

• Mavemunden (latin cardia), som er udmundingen efter slutningen af spiserøret og indgangen til mavesækken.
• Fundus, som er en udposning i den øverste del af maven indeholdende luft som man sluger (eller drikker) i løbet af dagen.
• Kroppen (latin corpus), som er hoveddelen af maven og den mest varierende størrelsesmæssigt da den er utrolig elastisk.
• Maveporten (latin pylorus), som er et tyndt endestykke der udmunder i tolvfingertarmen.
  • Opdeles yderligere i antrum pyloricum ud mod corpus, samt canalis pyloricus som er den indsnævrende del imod tarmsystemet.

Udvendige sektioner

På ydersiden af maven findes yderlige to kurver og to flader, samt en hældning, som afgrænser de ovenfor nævnte strukturer.

• Incisura cardiaca, et skarpt knæk ved overgangen imellem fundus og mavemunden.
• Curvatura minor, den konkave rand på højre lateralside af maven der løber imellem mavemunden og antrum pyloricum.
• Curvatura major, den udbulende rand på venstre lateralside af maven der også løber imellem mavemunden og antrum pyloricum, men som så også krydser henover fundus.
• Forfladen, som er rettet anterio-superiort mod venstre.
• Bagfladen, som er rettet posterio-inferiort mod højre.

Referencer

1. Tranum-Jensen, Jørgen (2017). Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11 udgave). Munksgaard.

Se også

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mave
• Se Wiktionarys definition på ordet mave

Steder i kroppen vis diskussion rediger
Steder i kroppen
Mave   Testikel   Livmoder   Kranium   Hjerne
Andre kategorier: Steder i kroppen   Blodtyper
Organer   legemsdele   Knogler Muskler

Spire Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.