amerikansk skuespiller From Wikipedia, the free encyclopedia
Mario Van Peebles (født 15. januar 1957) er en amerikansk filminstruktør og skuespiller, der er bedst kendt for at have instrueret New Jack City i 1991. Han er søn af skuespilleren og filmskaberen Melvin Van Peebles, som han spillede i den biografiske film Baadasssss! fra 2003. Han var også med til at skrive manuskriptet og instruere denne film.
Personlig information | |
---|---|
Født | Mario Cain Van Peebles 15. januar 1957 (67 år) Mexico City, Mexico |
Nationalitet | USA Mexico |
Ægtefælle | Lisa Vitello (2 børn) Chittra Sukhu (3 børn) |
Uddannelsessted | Columbia University, St. Thomas More School |
Beskæftigelse | Skuespiller, instruktør |
Aktive år | 1971–nu |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Mario "Chip"[1][2] Cain Van Peebles blev født Mario Cain Van Peebles i Mexico City i Mexico, som søn af forfatter, instruktør og skuespiller Melvin Van Peebles og den tyske skuespillerinde og fotograf Maria Marx.[3] Han gik på Saint Thomas More School i Connecticut, hvor han blev færdig i 1974 og fortsatte herefter på Columbia University hvor han fik en bachelorgrad i økonomi i 1978.
Over de næste tre årtier har Van Peebles spillet med i, og instrueret mange forskellige film og tv-serier.
Van Peebles spillede hovedrollen i den kortlivede detektivserie Sonny Spoon. Serien havde kun to korte sæson, som begge blev sendt i 1988, inden det blev annulleret. Han instruerede flere episoderne samt flere episoder af 21 Jump Street. Van Peebles instruerede Malcolm Takes a Shot, en CBS Schoolbreak Special om den lovende high-school basketball-stjerne, hvis forhindringer omfattede epilepsi og hans egen arrogance. Van Peebles medvirkede i en specialafsnit i en cameo-rolle som hovedpersonens Malcolm læge.
I 1986 spillede han rollen som korporal "Stitch" Jones i Elitesoldaten, der blev instrueret og produceret af Clint Eastwood, der også selv spillede hovedrollen.
Han havde sin debut som filminstruktør i 1991 med filmen New Jack City. Den blev fulgt op af Posse i 1993, Panther i 1995 og Love Kills i 1998. I denne periode var han også medinstruktør på Gang in Blue sammen med sin far.
Hans biografiske film BAADASSSSS! fra 2004, beskriver tilblivelsen af hans fars skelsættende film Sweet Sweetback's Baadasssss Song. Han instruerede filmen, og spillede også hovedrollen som sin egen far.
Van Peebles havde en gæsteoptræden som agent Harrison i tv-serien Damages. Van Peebles blev i første omgang bragt over til FX for at instruere nogle få episoder af første sæson, men blev senere castet i den lille rolle som agent. Han medvirkede i elleve episoder.
Van Peebles er gift med Chitra Sukhu Van Peebles og har fem børn: Makaylo, Mandela, Marley, Maya og Morgana (tre drenge og to piger).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.