svensk skribent From Wikipedia, the free encyclopedia
Maria Lang er et pseudonym for Dagmar Maria Lange (31. marts 1914 i Västerås – 9. oktober 1991) i Nora), Sverige. Hun var en svensk forfatterinde, som primært gjorde sig bemærket med et meget omfattende forfatterskab indenfor krimigenren, hvor hun udsendte en ny roman årligt lige siden sin debut.
Maria Lang | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Maria Lang |
Født | 31. marts 1914 Västerås, Sverige |
Død | 8. oktober 1991 (77 år) Nora, Sverige |
Gravsted | Norra Kyrkogården, Nora |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Stockholms Universitet |
Medlem af | Svenska Deckarakademin |
Beskæftigelse | Skolelærer, manuskriptforfatter, forfatter |
Genre | Kriminalroman |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hun anses for at være Sveriges første krimdronning og var blandt de tretten stiftende medlemmer af Svenska Deckarakademin blev stiftet i 1971. Dagmar Lange havde en doktorgrad i litteratur og udover kriminalromaner skrev hun filmmanus, skuespil og avisartikler, blandt andet om opera. I årene 1948–1972 var hun rektor for pigeskolen Nya elementarskolan i Stockholm.
Dagmar Lange skrev sin disputats om forfatteren Pontus Wikner i 1946 og blev ansat ved ’’Nya elementarskolan’’ i 1948. Hun skrev sin første kriminalroman under pseudonymet Maria Lang i 1949 med titlen Mördaren ljuger inte ensam (dansk titel: Morderen lyver). Her introducerede hun sin heltinde i de første 10 bøger, Puck samt vennerne Christer Wijk, der er kriminalkommissær og Ejner Bure, kaldet Eje.[1] Puck bliver senere gift med Eje, men fortsætter med at opspore mysterier, som hun hjælper Wijk med at opklare. I begyndelsen af 1960’erne møder Wijk operasangerinden Camilla Martin og bliver gift med hende, hvorefter Puck og Eje forsvinder fra serien. I alt nåede Lange at skrive 43 bøger med Wijk, hvoraf de ti første med Puck som "assistent" normalt omtales som de mest interessante.[1] [2] Indtil Maj Sjöwall og Per Wahlöö udgav deres debutroman Roseanna i 1965 var Lang den mest læste svenske kriminalforfatter med sine puslespilsromaner a´la Agatha Christie. Men med politiromanens ankomst blev Lang trængt i baggrunden af Sjöwall/ Wahlöö og deres efterfølgere. [1] Den kendte kritiker Karl G. Fredriksson skrev i en længere analyse af hendes bøger: "I det øjeblik, hvor Camilla holder sit indtog i bøgerne i stedet for Puck, sker der også noget, som er katastrofalt for selve deres livsnerve som krimier."[1] Efter Camillas indtog, ankom også Maria Langs søster, derefter hendes nevø og en række bekendte, som blev integreret i romanernes handling. Hendes leg med identiteter omfattede også en kvindelig kriminalforfatter, som trådte ind på scenen som Wijks hjælper i de senere romaner. Denne forfatter kaldte hun Almi Graan, som er et anagram for Maria Lang.[3] Hun benyttede også kendte personer, blandt andet som medspillere til Camilla Martin i Stockholms opera. En af disse virkelige personer er Ulrik Cold. Hun placerede også anmeldere og litteraturkritikere i handlingen. Disse blev ofte blev udstillet i et negativt lys.[1]
Trods stadig dårligere anmeldelser, havde hun et stort og trofast publikum, især hjemme i Sverige. Ud over Wijk – serien skrev hun også børnebøger.[1] Efter sin død blev hun dog næsten glemt, da femikrimien, med fremtrædende svenske repræsentanter i Liza Marklund og Camilla Läckberg blev populær i Skandinavien.[4] I de sidste år af sit liv blev hun stærkt optaget af overtro og mystik, og hun vandrede ofte ensom i skovene ved Nora. [1] Hendes død affødte teorier om både selvmord og mord, men skyldtes officielt medicin- og alkoholmisbrug. [1]
Hendes gennemgående hovedperson er kommissær Christer Wijk i følgende udgivelser.
Hertil kommer følgende børnebøger:
Seks af de tidligste romaner er blevet filmatiseret. Den første Morderen lyver havde premiere i de svenske biografer den 8. marts 2013.[5] Filmene foregår i Bergslagen i 1950erne. Puck Ekstedt (senere gift Bure) spilles af Tuva Novotny, Einar Bure af Linus Wahlgren og Christer Wijk af Ola Rapace[6]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.