Ludwig von Mises

østrigsk økonom From Wikipedia, the free encyclopedia

Ludwig von Mises

Ludwig Heinrich Edler von Mises (født 29. september 1881 i Lviv i det nuværende Ukraine, død 10. oktober 1973 i New York City i USA) var en førende libertariansk person i den østrigske skole af økonomer, der også tæller Mises' forgængere Carl Menger og Eugen von Böhm-Bawerk samt de yngre skikkelser Murray N. Rothbard, nobelprismodtageren F. A. Hayek og journalisten og forfatteren Henry Hazlitt.

Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Ludwig von Mises
Thumb
Personlig information
Født29. september 1881
Lviv, Ukraine
Død10. oktober 1973 (92 år)
New York City, New York, USA
GravstedFerncliff Cemetery
Nationalitet Østrigsk
Politisk partiFædrelands Fronten
FarArthur Edler von Mises
MorAdele Edle von Mises
SøskendeRichard von Mises
ÆgtefælleMargit von Mises
FamilieAlfred Landau (onkel)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWien Universitet (1900-1906),
Akademisches Gymnasium
Medlem afMont Pelerin Society
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, økonom, forfatter, filosof
FagområdeFilosofi, økonomi
ArbejdsgiverGraduate Institute of International Studies[1] (1934-1940), Wien Universitet (1919-1934), New York University (1945-1969)
EleverF.A. Hayek, Martha Steffy Browne, Murray Rothbard, Fritz Machlup, Gottfried Haberler
Kendte værkerHuman Action
Nomineringer og priser
UdmærkelserÖsterreichisches Ehrenzeichen für Wissenschaft und Kunst (1962),
Distinguished Fellow of the American Economic Association
Signatur
Thumb
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk

Historie

Von Mises blev født i 1881 i byen Lemberg i Galicien (det nuværende Lviv), som på daværende tidspunkt var hovedstad i Kongeriget Galicien og Lodomerien inden for det Østrig-Ungarske Kejserrige. Som 19-årig påbegyndte han sine studier ved universitet i Wien, hvorfra han fik sin juridiske afgangseksamen i 1906, og hvor han senere selv kom til at undervise. Hans værker om økonomi var et forsvar for den klassiske liberalisme og de frie markedskræfter og et angreb på socialismen og nazismen. I 1940 emigrerede han til USA. Her udkom hovedværket Human Action i 1949, der dog var en udbygget version af hans Nationalökonomie, udgivet på tysk i 1940.

Mises mente, at et socialistisk samfund ikke ville kunne udvikle sig, eftersom manglen på privat ejendomsret ville gøre det umuligt at fastsætte rationelle priser eller estimere omkostninger. Derudover så han på statens indgriben i markedet, og analyserede, hvorledes det efter hans mening forværrede situationen og ville føre til socialisme. Derfor vurderede han, at det kun var det frie marked, som fungerede.

Mises er også kendt for sammen med Friedrich Hayek at have udviklet østrigsk konjunkturteori, hvis hovedtanke er, at høj- og lavkonjunkturer skyldes centralbankernes manipulation af pengemængden, der resulterer i fejlinvesteringer og dermed en forkert sammensætning af kapitalapparatet, hvis korrektion før eller siden vil føre til en uundgåelig krise. Mises' tilhængere mener, at han ud fra denne tankegang forudså depressionen i 1930'erne,[2] mens andre har rejst tvivl ved denne opfattelse.[3]

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.