Remove ads
konge af Frankrig From Wikipedia, the free encyclopedia
Ludvig 9. (fransk: Louis IX), kaldet Ludvig den Hellige (fransk: Saint Louis), (25. april 1214 i Poissy – 25. august 1270 i Tunis) var konge af Frankrig 1226-1270.
Ludvig 9. (Ludvig den Hellige) | |
---|---|
Konge af Frankrig | |
Kroning | 29. november 1226 Domkirken i Reims |
Regerede | 8. november 1226 – 25. august 1270 |
Forgænger | Ludvig 8. |
Efterfølger | Filip 3. |
Ægtefælle | Margrete af Provence |
Børn | Med Margrete:
|
Hus | Huset Capet |
Far | Ludvig 8. af Frankrig |
Mor | Blanka af Kastilien |
Født | 25. april 1214 Poissy, Frankrig |
Død | 25. august 1270 (56 år) Tunis, under fransk kontrol |
Hvilested | Klosterkirken Saint-Denis |
Religion | Romersk-katolsk |
Ludvig 9. var søn af Ludvig 8. og Blanka af Kastilien. I 1234 blev han gift med Margrete af Provence (1221-1295), der var datter af greve Raimund Berengar af Provence og grevinde Beatrice af Savoyen.
Det 13. århundrede er gået over i fransk historie som "le siècle doré de St Louis" ("Ludvig den Helliges gyldne århundrede"). Frankrig nåede da et økonomisk og udenrigspolitisk højdepunkt. Ludvig rådede over den største hær, og han regerede det største kongerige i Europa. Landet blev centrum for kunsten og den elegante, intellektuelle livsførelse som blandt andet sås på Sorbonne. Kongens ry som troende og retfærdig var udbredt allerede i hans levetid, og han blev valgt til at afgøre stridigheder rundt om i Europa. Han blev anset for at være primus inter pares (den første blandt ligemænd).
Byen Saint-Louis-de-France i den canadiske provins Québec, Saint Louis i det nuværende USA og søen Lac Saint-Louis i Québec er alle opkaldt efter Ludvig 9. af Frankrig. Det samme gælder byen Saint-Louis i Senegal.
Ludvig var kun 12 år, da han blev salvet som konge i Reims den 29. november 1226. Hans moder, Blanka af Kastilien, overtog regentskabet under titlen "baillistre" (omtrent svarende Margrete 1., der blev "fuldmægtig frue og husbonde"). Hun beholdt magten helt til 1242.
Ludvig den Hellige var meget troende, og han ønskede at gøre Frankrig til "kirkens førstefødte" og Paris til et hovedsæde for kristenheden.
Han styrkede retsvæsnet og moderniserede administrationen. Han forfulgte misbrug hos embedsmændene ved at oprette det, der senere skulle blive til finansretten.
Han påtog sig at skabe fred i konfliktområder. I 1229 gjorde han en ende på albigenserkorstogene ved at undertegne en traktat med grev Raymond 7. af Toulouse. I 1258 befæstede Ludvig rigets sydgrænse ved at underskrive Corbeiltraktaten med kong Jakob 1. af Aragonien.
Den 4. december 1259 underskrev han i Paris en fredstraktat med England, som endeligt afsluttede den første hundredårskrig mellem de to lande.
Ludvig var antijødisk, og han organiserede flere forfølgelser:
I 1244 blev Ludvig alvorligt syg, og han svor at ville drage på korstog, hvis han kom sig. Da han blev rask, iværksatte han to korstog på trods af, at paven (Innocens 4.) frarådede det:
Han havde håbet at kunne omvende sultanen af Tunis og at kunne vende ham mod sultanen af Egypten. Korsfarerne sejlede uden problemer til Karthago, men dér blev hæren ramt af dysenteri. Ludvig blev også smittet og døde af sygdommen den 25. august 1270 nær ved fæstningsværkerne omkring Tunis. Det blev slutningen på korstogene.
Hans lig blev ført til kirken i Saint-Denis, men det forsvandt under huguenotkrigene. Forskellige dele havde dog været gemt som relikvier i bl.a. Tunis og på Sicilien, og de blev efterhånden samlet i Frankrig, hvortil de sidste ankom i forbindelse med, at staten Tunesien blev selvstændigt i 1956. Ludvig 9. blev kanoniseret i 1297 af pave Bonifacius 8. under navnet Ludvig den Hellige af Frankrig.
P | I | II |
---|---|---|
Proband: |
Farfar: Filip 2. August af Frankrig | |
Farmor: Isabella af Hainaut | ||
Mor: Blanka af Kastilien |
Morfar: Alfons 8. af Kastilien | |
Mormor: Eleonora af England |
Foregående: | Konge af Frankrig 1226–1270 |
Efterfølgende: |
Ludvig 8. | Filip 3. |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.