fransk maler From Wikipedia, the free encyclopedia
Louis-Jean-François Lagrenée (født 30. december 1724 i Paris, død 19. juni 1805 i samme by) var en fransk historiemaler fra rokokotiden, bror til Jean-Jacques Lagrenée og far til Anthelme-François Lagrenée. Han malede primært mytologiske scenerier i en stil beslægtet med François Bouchers.
Louis-Jean-François Lagrenée | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. januar 1725 Paris, Frankrig |
Død | 19. juni 1805 (80 år) Paris, Frankrig |
Søskende | Jean-Jacques Lagrenée |
Barn | François Lagrenée |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
Elev af | Charles André van Loo |
Beskæftigelse | Kunstmaler, lærer, kunstner |
Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
Arbejdssted | Frankrig |
Elever | Pierre Peyron |
Kendte værker | La Charité romaine, Coriolan chez les Volsques |
Genre | Portræt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1804) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var elev af Carle van Loo, blev 1749 indehaver af Rom-prisen (på værket Josef tolker Faraos drøm, som er gået tabt), vendte i 1753 hjem fra sit ophold i Rom, blev 1755 medlem af og 1758 professor ved Académie royale de peinture et de sculpture, virkede nogle år som hofmaler for kejserinde Elisabeth og direktør for Det kejserlige kunstakademi i Sankt Petersborg, fra 1781 som direktør for Det Franske Akademi i Rom og endte, efter adskillige genvordigheder i revolutionsårene, som rektor for École des Beaux-Arts i Paris og konservator ved Louvre.
Den 15. juli 1804 blev han udnævnt til Ridder af Æreslegionen af kejser Napoleon.[1]
Talrige arbejder af Lagrenée findes i franske museer, i Louvre-samlingen Retfærdighed og nåde og Dejaneiras rov, et portræt af den russiske kejserinde Elisabeth i museet i Douai, nogle værker i Nationalmuseum i Stockholm. Han raderede også.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.