industriområde ved Munkebo From Wikipedia, the free encyclopedia
Lindø Industripark er et industriområde i Munkebo, på arealerne hvor Odense Staalskibsværft var placeret, og var ejet af A.P. Møller - Mærsk indtil det 1. januar 2014 blev solgt til Odense Havn A/S. Selskabet blev etableret i 2009 og består af et indhegnet industriområde på mere end 1 mio. m² samt yderligere 2 mio. m² potentielt udvidelsesområde umiddelbart udenfor hegnet. Selskabet udlejer arealer og bygninger til virksomheder inden for blandt andet vindindustrien, skibsrenovering og skibsskrotning.[1]
To af industriparkens kendetegn er den 115 meter høje portalkran, som kan løfte op til 1000 tons samt egen udskibningshavn. Et 2 MW batteri hjælper elnettet.[2]
Der er 166.000 m² bygninger, fordelt på store produktionshaller, mindre værksteder, malehaller og kontorbygninger. Mange haller og værksteder har traverskraner, mens malehallerne indeholder sandblæse- og maleudstyr. Lindø Industripark udlejer også kontorlokaler.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.