From Wikipedia, the free encyclopedia
Landgangsfartøjer anvendes i amfibiekrigsførelse til at landsætte tropper i kystområder. Danmark har ikke den store tradition for moderne amfibiekrigsførelse, så engelske termer er udbredt[1].
Landgangsbåde er fladbundede fartøjer, der kan komme helt ind på stranden og sætte tropper og køretøjer i land. Landgangsbåde er afhængige af moderfartøjer eller kan kun anvendes over korte stræk.
Landgangsskibe er fladbundede skibe med varpankre, der kan komme helt ind på stranden og sætte tropper og køretøjer i land. Landgangsskibe kan selvstændigt foretage lange sørejser. Landgangsskibe er oftest udrustet med defensiv bevæbning mod luftangreb, men nogle, fx Kaliningrad, er også udrustet med raketkastere, til at beskyde stranden før landsætningen.
Moderfartøjer er ikke bygget til at kunne sejle ind på stranden. I stedet for kan de fragte landgangsbåde over oceanerne til indsatsområdet. Desuden kan de garnisonere marineinfanteri og virke som kommandoskibe. Ofte har de operationsstuer om bord.
Søværnet har to fleksible støtteskibe; L16 Absalon og L17 Esbern Snare. Skibskoden "L" antyder at det er landgangsfartøjer. De kan medbringe 200 soldater med køretøjer og 1-2 helikoptere kan lande på helikopterdækket.
I perioden 1962-67 havde Søværnet ti landgangsfartøjer af LCU-typen, opkaldt efter de nordiske guder[2].
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
