LDPR

LDPR (russisk: ЛДПР), tidligere Ruslands Liberaldemokratiske Parti (russisk: Либерально-демократическая партия России, tr. Liberalno-demokratitjeskaja partija Rossii) er et højreekstremt politisk parti i Den Russiske Føderation. Partilederen er grundlæggeren. Den kontroversielle Vladimir Zjirinovskij har stået i spidsen for partiet siden dets grundlæggelse i 1989.

LDPR ЛДПР
Partiformand	Vladimir Zjirinovskij
Hovedkontor	Rusland Moskva
Pladser i Føderationsrådet:	3 / 170
Pladser i Statsdumaen:	39 / 450
Pladser i Regionale dumaer:	212 / 3.787
Politisk ideologi	Russisk ultra-nationalisme, antikommunisme, højrepopulisme, nationalkonservatisme
Politisk placering	højre
Website	www.ldpr.ru

Historie

Idet partiet i 1990'erne vendte sig både mod kommunisme og neoliberal kapitalisme, sikrede partiet sig en stor succes ved valget til den russiske duma i 1993. Ved valget i 2007 fik partiet 8,14% af stemmerne, hvilket gav 40 af de 450 pladser i statsdumaen. Ved valget i 2011 steg de til 11,4%.

På trods af partiets navn beskrives det ofte som "hverken liberalt eller demokratiskt."^[1] Partiets ideologi er primært baseret på Zjirinovskijs ideer om et "fornyet russisk imperium"^[2] og en autoritær vision om et "Storrusland".^[3][4]

Ved valget til statsdumaen i 2016 fik partiet 13,1% af stemmerne og har 39 mandater i det russiske underhus.^[5]

Politisk plattform

Partiets politik beskrives som alt fra konservativ til ultranationalistisk, nærmest revanchistisk og i stor udstrækning baseret på en forestilling om genopbygning af det russiske imperium.^[6][2] Partiet er fortaler for strengt, autoritært styre med særlig status for etniske russere og vil udvide Rusland til de "naturlige grænser".^[7][4] Partiet fokuserer på kriminalitet og Zjirinovskij har udtalt, at alle ledere af kriminelle bander skal henrettes. Partiet fokuserar även stort på kriminalitet och Zjirinovskij har bl a sagt att alla ledare för kriminella nätverk skall arkebuseras.^[8]

Referencer

1. Timothy Colton, Yeltsin: A Life (2011), p. 282; Donald J. Raleigh, Soviet Baby Boomers: An Oral History of Russia's Cold War Generation, p. 327; The troubled birth of Russian democracy: parties, personalities, and programs. p. 244.
2. Stephen E. Hanson, Post-Imperial Democracies: Ideology and Party Formation in Third Republic France, Weimar Germany, and Post-Soviet Russia (2011). Cambridge University Press.
3. Hans-Georg Betz, Radical right-wing populism in Western Europe (1994). Palgrave Macmillan: p. 23.
4. John B. Dunlop, The Rise of Russia and the Fall of the Soviet Empire (2011). Princeton University Press, p. 167.
5. ria.ru Выборы в Госдуму — 2016 (Valg til Statsdumaen - 2016)
6. Russian Political Parties Directory (1999), p. 65.
7. Hans-Georg Betz, 1994 p. 23
8. White, Stephen (2005). "The Political Parties". I White, Gitelman, Sakwa (red.). Developments in Russian Politics. Vol. 6. Duke University Press. ISBN 0-8223-3522-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)