dansk jurist og politiker, født 1991 From Wikipedia, the free encyclopedia
Kristian Würtz Hegaard (født 18. januar 1991[2] på Frederiksberg) er en dansk jurist og politiker. Han var medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra folketingsvalget 2019, indtil han nedlagde sit mandat den 30. august 2021.
Kristian Würtz Hegaard | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 5. juni 2019 – 30. august 2021 | |
Ordførerskaber | Grundlovsordfører, Integrationsordfører, Ordfører vedr. § 71-tilsynet, Retsordfører, Udlændingeordfører.[1] |
Udvalgsposter | List
|
Efterfulgt af | Christina Thorholm |
Valgkreds | Nordsjælland |
Personlige detaljer | |
Født | 18. januar 1991 (33 år) Frederiksberg, Danmark |
Nationalitet | Dansker |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Uddannelse | Cand.jur. |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Links | |
Biografi på folketinget.dk |
Fra 1999 til 2007 gik Kristian Hegaard på Langebjergskolen i Humlebæk, hvor han som elevrådsformand arbejdede for at få et fodboldmål til sine klassekammerater.[3] Som 14-årig blev han i 2005 medlem af Radikale Venstre efter at have mødt Margrethe Vestager.[4] I Radikal Ungdom blev han bl.a. medlem af hovedbestyrelsen og social- og sundhedsordfører i perioden 2011-2015.[5] Fra 2012 har han også siddet i Radikale Venstres hovedbestyrelse.
På jurastudiet på Københavns Universitet var han medlem af akademisk råd og næstformand for kandidatstudienævnet samt senatet. Som den første studerende i universitets historie blev Hegaard sagsøgt for æreskrænkelse af en underviser, men Hegaard vandt sagen i byretten og landsretten.[6][7]
Hegaard er kørestolsbruger som følge af et handicap, der giver fejlstillinger i knogler og led. Inden han fyldte 18 år, opfordrede kommunen ham til at søge førtidspension. Det afviste han[8] Han blev siden for i stedet at blive jurist fra Københavns Universitet.[9]
Som 18-årig blev Hegaard ved kommunalvalget i 2009 valgt til byrådet i Fredensborg Kommune. Han er siden blevet genvalgt i 2013 og 2017.
Et flertal af byrådet i Fredensborg udelukkede i 2015 Kristian Hegaard fra at deltage i en sag om handicappede borgeres ydelser,[5] da man vurderede at han var inhabil fordi han også selv modtog handicaphjælp fra kommunen. Statsforvaltningen omstødte byrådets vurdering, og Hegaard fik også opbakning fra partier på tværs af Folketinget.[10][11]
Fredensborg Kommunes byråd godkendte den 30. august at Hegaard udtrådte.[12] I stedet blev Marianne Bredgaard Karlsson nyt byrådsmedlem.
I 2013 blev Kristian Hegaard valgt som folketingskandidat i Fredensborgkredsen i Nordsjællands Storkreds. I 2016 blev han også nomineret i Frederikssundkredsen.[10]
Hegaard indtrådte i Folketinget i 2017 som suppleant for Martin Lidegaard, som var på barselsorlov.[3] Her var han forsvarsordfører, udviklingsordfører og ordfører for Grønland og Færøerne. I løbet af perioden udarbejdede han et handicappolitisk udspil om retssikkerhed for personer med handicap.[13]
Han blev siden valgt som en af to radikale folketingsmedlemmer i Nordsjællands Storkreds ved Folketingsvalget 2019 med 1945 personlige stemmer. I folketingsgruppen blev han retsordfører, etikordfører samt ordfører vedr. § 71-tilsynet.[14]
Efter Sarah Glerups midlertidige medlemsperiode i 2016 var Kristian Hegaard i 2017 det andet midlertidige medlem af folketinget, som var kørestolsbruger. Da talerstolen først blev ombygget i efteråret 2017, kunne Hegaard efter at være indvalgt i 2019 som den første tale fra Folketingets talerstol i kørestol.[15]
12. august 2021 meddelte Kristian Hegaard på Facebook, at han trak sig fra Folketinget.[16] Han begrundede beslutningen med, at han havde "udvist grænseoverskridende adfærd" og "overtrådt de værdier, jeg selv står for".[17] Det handlede om beruset tilstand ved festlige lejligheder. Dagen efter bekendtgjorde han at han også ville trække sig fra Fredensborg Byråd og ikke genopstille.[18]
Han ophørte med ordførerposterne 12. august, men udtrådte officielt af folketinget den 30. august 2021. Folketinget blev orienteret den 9. september og godkendte stedfortræderen Christina Thorholm som nyt ordinært medlem.[19]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.