From Wikipedia, the free encyclopedia
Konkordans, [kʌŋkɒˈdanˀs] (af latin concordantia betyder enighed, overensstemmelse, harmoni, af kon- og afledn. af cor 'hjerte'). Ant. 'diskonkordans'.
1 systematisk 'register' over steder i et tekstkorpus, hvor bestemte ord, egennavne, udtryk, tematikker osv. forekommer.
2 'overensstemmelse' - f.eks. mellem udenrigspolitik og forsvarspolitik.
3 'søgningspræcision' - afgørelsen af konkordansen mellem forskellige kilder ved søgning i korpus, f.eks. i digital database. Der kan være tale om stor, lille eller ingen konkordans eller samstemmighed mellem data indsamlet forskellige steder, på forskellige måder, i forskellige tidsaldre o.a. Er kilderne eller undersøgelserne modstridende, tales om 'diskonkordans'.
Der er genetisk konkordans, når generne i et par (én- eller tveæggede) tvillinger er af samme fænotype, dvs. deler gener som kommer til udtryk f.eks. ved egenskaber eller sygdomme. I tvillingestudier tyder konkordans mellem enæggede tvillinger på en væsentlig genetisk komponent, mens høj konkordans hos både en- og tveæggede snarere er tegn på en væsentlig miljømæssig indflydelse.[1]
Som eksempel nævnes den danske administrative og royale korrespondance fra 789 til 1450, som er digitaliseret og oversat. En sådan korrespondencekonkordans muliggør et nemt overblik over navngivne personers bevægelser over tid, ejendommes ejerskifte, konsekvenser af pantsætninger, politiske alliancer og meget andet.[2]
Det er meget normalt at lave konkordanser over store forfatteres samlede værker. F.eks. Søren Kierkegaards samlede skrifter er gjort tilgængelige på nettet og fungerer som en søgbar konkordans over samtlige forekomster af begreber, tematikker, navne osv. i hans forfatterskab.[3]
Sigtet med en medicinalkonkordans er en fuldstændig oversigt over mediciner og deres bivirkninger indsamlet fra forskellige kilder. En sådan konkordans er blandt andet med til at muliggøre de små advarsler, som stort set alle medicinalprodukter er udstyrede med.
Bibelkonkordanser er med digitaliseringens tilkomst blevet entydige afsløringsmekanismer i afdækningen af falsknerier ved oversættelser af begreber fra originalteksten. Hvad der f.eks. længe stod oversat som 'uegnet" i betydningen "ufrugtbar" viste sig ved granskning af en digital konkordans at være en udtalelse fra Jesus, hvor han anerkendte kastration som vej ind i himlen.[4]
Ved oversættelse af IT sigter en konkordans, at alle oversættelser af f.eks. et styresystem har 100 % overensstemmelse mellem kilde- og målsproget i alle henseender. Forudsætningen for oversættelsen er således den indledningsvise skabelse eller oversættelse af en fuldstændig konkordans over standardord og -udtryk.
F.eks. serielle fantasyromaner rummer typisk mange selvopfundne begreber og person- og stednavne. En forlods skabelse af en konkordans til at sikre overensstemmelse i sprogbruget serien igennem er til stor nytte, da en series bøger ofte oversættes af flere forfattere.
Gældende f.eks. for en møntsamling afstemmer en konkordans mønters forekomst i forskellige kataloger, så den samme mønt trods forskelligartede systematiseringsmodeller nemt kan findes.[5]
En konkordans for ordbøger samler forskellige ordbøgers oversættelser til et “autoritativt” opslagsværk over det pågældende sprog, og vil således fremstå som en mere "komplet" ordbog. Et meget almindeligt eksempel er en synonymordbog, men også sprogoversættelser har gavn af samstemmighed, som i samme opslag opregner f.eks. betydningers forandringer over tid.
Som statistisk grundbegreb angiver en konkordans en tilsyneladende overensstemmelse mellem indsamlet data (som ikke nødvendigvis er matematisk eksakt).[6]
En konkordansfil er en liste over ord, som skal i stikordsregister. I f.eks. programmet LibreOffice knyttes konkordansfilen til programmet, som så selv finder alle forekomster af de angivne ord i teksten og opretter et stikordsregister med henvisninger.[7]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.