infektionssygdom From Wikipedia, the free encyclopedia
Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet.
| Kolera Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Kolera |
| Medicinsk fagområde | akutmedicin, infektionsmedicin  |
| SKS | DA00 |
| ICD-10 | A00 |
| ICD-9 | 001 |
| OMIM | 166600 |
| DiseasesDB | 29089 |
| MedlinePlus | 000303 |
| ICD-9-CM | 001.0, 001, 001.9 |
| Patientplus | cholera-pro |
| MeSH | D002771 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sygdommen skyldes smitte af Vibrio cholerae, der er en vandbåren bakterie, som inficerer cellerne i tarmvæggen, sådan at disse udskiller væske og elektrolytter. Den tyske læge Robert Koch er kendt for sit arbejde, som i 1883 ledte til opdagelsen af Vibrio cholera. Ved studier af flere patienters tarme fandt han tarmene rødlige, og ved nærmere studier af udsnit af tarmene under mikroskop kunne han konkludere, at sygdommen var fremkaldt af bakterien.
Kolera er ligesom "kulret" og "kuller" [2] afledt af græsk chole (= galde) eller sat i forbindelse med cholades (= indvolde) [3] eller cholēdra (= rendesten).[4]
Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet salt og sukker. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer typisk i Indien og Sydamerika, og i områder med dårlig sanitering.
Uddybende artikel: KoleravaccineDer forefindes vaccine mod kolera.[5] I dag anvendes en vaccine bestående af dræbte kolerabakterier og et genmodificeret koleratoxin (kolera-gift), der indtages oralt.[6]
Hippokrates og Galen beskrev en sygdom med udtørrende diaré, som meget vel kan have været kolera. En koleralignende sygdom ser også ud til at have være kendt ved Ganges siden antikken. [7] Marcus Cornelius Fronto, der var lærer for kejser Marcus Aurelius (120-181), skrev til sin elev: "Så hårdt blev jeg rammet af kolera, at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og uden puls kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket i vin, i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpende guder, rask og frisk." [8] Kolera som epidemi blev beskrevet i 1563 af Garcia del Huerto, en portugisisk læge i Goa. [9]
Den engelske læge John Snow fik ikke overbevist andre læger om, at kolera skyldtes forurenet drikkevand, før en mor vaskede sit spædbarns ble i en brønd i Soho i august 1854, og derved startede en epidemi, der tog livet af 616 mennesker. [10] Dr. Snow delte ikke samtidens overbevisning om, at kolera skyldtes dårlig luft. Efter omhyggelige undersøgelser kunne han spore udbruddet i Soho tilbage til en vandpumpe i Broad (nu Broadwick) Street som smittekilde. Dr. Snow fik fjernet pumpens håndtag, og straks aftog epidemien. [11]
Den tredje koleraepidemi i Europa, og den sidste der ramte Danmark, varede fra 1848 til 1861. Kolera optrådte for første gang i Danmark i 1848, hvor ganske få blev smittet i Dragør, så nogen epidemi var der ikke tale om. Den første større epidemi udbrød i 1850 i Bandholm på Lolland, hvor Peter Ludvig Panum havde ansvaret for at holde epidemien nede. Der blev konstateret 28 tilfælde, hvoraf 15 døde. [12]
Som følge af dårlige hygiejniske forhold opstod atter en epidemi i 1853, hvor København blev ramt af et større udbrud. Koleraepidemien i København kostede ca. 5.000 menneskeliv, og spredte sig endvidere fra hovedstaden til en række byer i provinsen, hvor der også konstateredes adskillige dødsfald.
Siden 1923 har der ikke været flere epidemier i Europa.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
