From Wikipedia, the free encyclopedia
Kilo-klassen er NATO rapporteringsnavnet for en russiskbygget dieselelektrisk ubåd. Den originale version af ubåden var benævnt Projekt 877 Paltus (Pighvar) på russisk blev indført i den sovjetiske flåde i starten af 1980'erne i Stillehavs- og nordsøflåden. Der er desuden udviklet en mere avanceret version, omtalt som Projekt 636 Varshavyanka på russisk (eller forbedret Kilo) som er i stand til at medbringe SS-N-27 (Klub-S) antiskibsmissiler. Afløseren til Kilo-klassen er den nyudviklede Lada-klasse, som begyndte søprøver i 2005.
| Kilo-klassen | |
|---|---|
 Sovjetisk Kilo-klasse i 1987 | |
| Klasseoversigt | |
| Type | Dieselelektrisk ubåd |
| Bruger(e) |  Algeriets flåde Folkets Befrielseshærs flåde Indiens flåde Marynarka Wojenna Indonesiens flåde Irans flåde Rumæniens flåde Ruslands flåde Vietnams Folkeflåde |
| Værft | Komosolsk samt St. Petersborg |
| Byggeperiode | 1980 – Nu |
| Planlagte enheder | 55 |
| Byggede enheder | 49 |
| Pris | 200-250 mio. USD (Kina betalte 1,5-2 milliarder USD for 8 enheder)[1] |
| Operative enheder | 41 |
| Udgåede enheder | 8 |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 2.325 tons uddykket 3.076 tons neddykket |
| Længde | 73,80 meter |
| Bredde | 9,90 meter |
| Dybgang | 6,60 meter |
| Testdybde | 300 meter |
| Fremdrift | 2x dieselmotor 1x elektromotor |
| Fart | 12 knob uddykket 20 knob neddykket |
| Rækkevidde | 400 sømil neddykket 7.500 sømil med snorkel |
| Udholdenhed | 45 dage |
| Besætning | 52 mand |
| Sensorpakke | MG-519 Arfa højfrekvent sonarsystem Rubikon MGK-400 sonarsystem Snoop Tray navigationsradar |
| Missiler | 4x SS-N-27 Sizzler antiskibsmissiler (Kun projekt 636) 8x SA-N-8 Gremlin eller SA-N-10 Gimlet jord til luft-missiler (eksportversioner er muligvis ikke udrustet med SAM) |
| Torpedoer | 6x torpedorør 18 torpedoer |
| Miner | 24x DM-1 miner kan medbringes i stedet for torpedoer |
Klassen er bygget til at jage overfladeskibe, ubåde samt foretage rekognosceringsopgaver på relativt lavt vand. De originale projekt 877 både er udstyret med Rubikon MGK-400 sonarsystemet (med NATO rapporteringsnavnet Shark Gill, som inkluderer den højfrekvente minesøgningssonar MG-519 Arfa (NATO navn: Mouse Roar). De nyere projekt 636 ubåde er udstyret med det forbedrede MGK-400EM sonarsystem hvor minesonaren MG-519 Afra også er opgraderet til MG-519EM. Det forbedrede system har reduceret antallet af sonaroperatører på grund af øget automatisering.
Ubåden benytter dieselelektrisk fremdrivning med to dieselgeneratorer der driver den elektriske motor. Klassen råder over seks vandtætte afdelinger og er bygget med dobbeltskrog.
Lyddæmpende gummimåtter er placeret på skroget og dybderorene for at absorbere eventuelle sonarstråler, hvilket resulterer i en reduktion eller forvrængning af sonarstrålen, som igen resulterer i et forbedret forsvar mod detektion. Disse måtter hjælper også med at dæmpe egenstøj genereret inde i ubåden, og dermed reducerer man afstanden hvorved man kan detekteres med passiv sonar.[2] Projekt 636, til tider omtalt som "Det sorte hul" af US Navy for dens evne til at "forsvinde" er formentligt en af de mest stille dieselelektriske ubåde i verden.[3]
Algeriet: 2 enheder (2 projekt 636 forventes operative 2009-2010)[4]
Kina: 2 originale enheder samt 10 enheder af projekt 636-typen[1][5][6]
Indien: 10 enheder (benævnt Sindhoghosh-klassen)[7][8]
Polen: 1 enhed[9] Indonesien: 8 projekt 636 enheder bestilt i 2007 (forventes leveret 2009)[10] Iran: 3 enheder[11]
Rumænien: 1 enhed
Rusland: 16 aktive enheder (8 i reserve)[12] Vietnam: 2 enheder bestilt til 2010 og 6 enheder bestilt til 2011[13] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
