Remove ads
første kvindelige danske geolog From Wikipedia, the free encyclopedia
Karen Herdis Callisen (5. april 1882 - 17. januar 1970) var den første kvindelige danske geolog. På baggrund af omfattende studier udgav hun i begyndelsen af 1930'erne en detaljeret oversigt over det bornholmske grundfjelds beskaffenhed. Både før og efter Anden Verdenskrig undersøgte hun de petrografiske forhold i den sjældne kryolitforekomst ved Ivittuut i Grønland.
Karen Callisen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Karen Herdis Kallesen 5. april 1882 Tønning Sogn, Danmark |
Død | 17. januar 1970 (87 år) København, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Geolog |
Arbejdsgiver | Geologisk Museum |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ved siden af sit arbejde som geolog virkede hun i mange år som gymnasielærer. Hun var en slagfærdig og særpræget personlighed, som også i sin fremtoning skilte sig ud fra mængden.
Callisen fødtes på Troelstrup Overgaard i Tønning Sogn nordvest for Horsens som datter af gårdejer Søren Kallesen og hustruen Anna, født Pedersen. Hun tog i 1901 studentereksamen fra Lang og Hjorts kursus i København og påbegyndte ingeniørstudiet ved Polyteknisk Læreanstalt. Ved siden af studierne arbejdede hun 1906-11 som stenografassistent i Rigsdagen samt 1909-14 som lærerinde ved Hellerup Gymnasium.
Professor N.V. Ussings forelæsninger i geologi og mineralogi vakte Callisens interesse for et universitetsstudium i geologi, og i 1912 blev hun ansat som assistent på Universitetets Mineralogiske og Geologiske Museum. I 1915 blev Callisen den første kvindelige geolog i Danmark, da hun blev mag. scient. i mineralogi og krystallografi. I 1919 blev hun amanuensis ved museet, hvor hun tilbragte hele sin karriere. Fra 1932 til sin pensionering i 1952 var hun inspektør ved museets mineral- og bjergartsamling, men hun fortsatte sin videnskabelige virksomhed i mange år efter sin pensionering.[1][2]
N.V. Ussing havde i sine senere år påbegyndt en undersøgelse af Bornholms grundfjeld, som Callisen efter hans død fortsatte. I 1928 publicerede hun en detaljeret oversigt over de forskellige granitter og gnejsers petrografiske beskaffenhed; oversigten kom i udvidet form i en disputats fra 1932 Beiträge zur Kenntnis des Granitgrundgebirges von Bornholm. I 1934 publiceredes disputatsen, nu suppleret med grundige undersøgelser af diabasgange og kaolinforekomster.[3]
Callisen opfattede de bornholmske granitter som magmatiske bjergarter, dannet ved langsom afkøling af en smeltet stenmasse. Hun opdelte granitterne i to aldersgrupper, en ældre med dannelsesrækkefølgen Rønne granit, Paradisbakke granit (i dag Paradisbakke migmatit), Vang granit, Stribet granit, Christiansø granit og Alminding granit, og en yngre med Hammer granit og Svaneke granit.[1]
Callisen købte i slutningen af 1920'erne et lille hus i Bølshavn nær Listed, hvorfra hun resten af sin karriere havde udgangspunkt for sine undersøgelser på Bornholm.[1]
Videnskabernes Selskab udsatte i begyndelsen af 1924 en prisopgave, En geologisk-petrografisk Undersøgelse af Kryolitforekomsten ved Ivigtut, til besvarelse i efteråret 1926. Dette var anledningen til, at Callisen begyndte at studere museets samling af materiale fra Ivittuut. Hun besvarede dog ikke opgaven, idet denne forudsatte et besøg i Ivittuut, hvilket ikke lod sig gøre inden fristens udløb. Men i 1925 blev hun tilknyttet Kryolith Mine og Handelsselskabet som geologisk konsulent og fortsatte som sådan efter sammenlægningen i 1939 med Øresunds Kemiske Fabrikker og dannelsen af Kryolitselskabet Øresund. På fire rejser til Ivittuut-området i 1927, 1931, 1946 og 1953 indsamlede Callisen et stort materiale af bjergarter og mineraler, som hun flittigt bearbejdede. I 1943 færdiggjorde hun afhandlingen The Nepheline Syenites of Grønne Dal-Ika Area, første del af et påtænkt trebindsværk om Ivittuut-områdets geologi.[4] Hun havde dog af forretningsmæssige grunde i mange år svært ved at få lov til at publicere resultaterne af sit arbejde fra selve kryolitminen, og først i 1953 kom en artikel i populær form: "Kryoliten og dens ledsagemineraler".[1][5]
Callisen interesserede sig levende for meteoritter og udgav i 1926 to populære afhandlinger herom. Hun bidrog til Axel Garboes afhandling om meteoritfaldet på Fyn i 1654,[6] og sammen med kolleger udgav hun i 1963 en detaljeret beskrivelse af de to stenmeteoritter, som i 1951 faldt i Aarhus.[1]
Allerede i sin studietid havde Callisen undervist på Hellerup Gymnasium, og sideløbende med sin ansættelse ved museet underviste hun 1921-1947 ved Ingrid Jespersens Skole i naturfag og kemi.[2] Alfred Rosenkrantz husker hende fra sin tid på Hellerup Gymnasium som "i besiddelse af udpræget pædagogiske evner."[1] Hun udgav en serie populære publikationer om bl.a. petroleum, skiferolie, aluminiumsfremstilling og færøske kul. I 1960 udsendte hun på Politikens Forlag håndbogen Sten i farver.[1][7]
Callisen var særdeles slagfærdig og en særpræget personlighed, der også i sin umiddelbare fremtoning skilte sig ud fra mængden. Hun røg store cigarer, havde ofte sin store schæferhund med på arbejde og gik utraditionelt klædt i langskaftede fedtlæderstøvler, knæbukser og kitteljakke med bælte og hvid flip, et antræk som også var meget velegnet til ekskursioner og feltarbejde.[2][8]
Callisen giftede sig aldrig, men boede i stedet sammen med gode veninder, således 1911-1931 med lærer Lily Heden (1878-1931), 1931-1938 med sygeplejerske Signe Beck (1888-1938) og 1941-1963 med redaktør Paula Strelitz (1892-1963).[2] Hjemmet var samlingssted for en række prominente personligheder, fx Niels og Harald Bohr, dr. phil. Ada Adler og rektorerne Hanne Adler, Hans Hartvig Møller og Helga Lund.[1]
I 1919 fik Callisen en lille dreng i pleje, og hun viede hans opdragelse og uddannelse stor kærlighed og omhu. Under den tyske besættelse skjulte Callisen i en periode en jødisk veninde, og selvom hun flere gange blev afhørt af Gestapo på Dagmarhus, forstod hun hver gang at klare frisag.[1]
Videnskabelig redelighed og ærlighed lå Callisen meget på sinde, og hun var blandt de 11 geologer, som i 1935 rejste en kraftig og dengang meget omtalt kritik af videnskabelige mangler i geologen Lauge Kochs grønlandsundersøgelser, som han bl.a. publicerede i bogen Geologie von Grönland fra 1935.[1]
Denne liste over Callisens publikationer er taget fra Rosenkrantz' nekrolog.[1]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.