From Wikipedia, the free encyclopedia
Købsret (også kaldet køberet)[1] er en juridisk disciplin, der handler om regler vedrørende køb og salg.[2] Såvel køber som sælger har både rettigheder og pligter.
Sælger har ret til at få vederlag for sin levering af salgsgenstanden. Køber har ret til at få salgsgenstanden leveret.
Sælger har pligt til at levere salgsgenstanden. Mens køber har pligt at betale (ofte et pengebeløb).[3]
Med andre ord: En (gyldig) købsaftale er en gensidigt bebyrdende aftale.[4] Man skal huske, at en aftale er en privatretlig retskilde.[5]
Endvidere findes:
I dansk købsret skelnes mellem to typer af varer.[15]
Risikoens overgang fra sælger til køber sker typisk ved levering, jf. KBL § 17, stk. 1.
I handelskøb sker levering, når slagsgenstanden er kommet i købers besiddelse eller er blevet leveret til købers fragtfører, KBL §§ 10-11.[22]
Hvis sælger ikke opfylder sin del af aftalen, så har køber typisk flere mangelsbeføjelser:
Køber kan fx vælge mellem at kræve
Køber skal dog overholde sin reklamationspligt, inden reklamationsfristen udløber.[26]
Sælger kan kun hæve købet, hvis salgshenstanden endnu ikke er leveret til køber, jf. KBL § 28, stk. 2.[27]
I en købsaftale gælder som udgangspunkt samtidighed.[26]
Men det kan ske, at salgsgenstanden bliver leveret for sent. I så fald skal det vurderes, om forsinkelsen er væsentlig. Kun hvis forsinkelsen er væsentlig har køber misligholdelsesbeføjelser. Der gælder som hovedregel, at forsinkelse i et fixkøb er væsentlig.[28] Desuden er enhver forsinkelse i et handelskøb også væsentlig, jf. KBL § 21, stk. 3.[29]
Købers betaling kan blive forsinket. Også her gælder, at enhver forsinkelse med betaling i et handelskøb anses for et være væsentlig, jf. KBL § 28, stk. 1.[29] Hvorimod i et forbrugerkøb må det vurderes, om forsinkelsen er væsentlig, jf. KBL § 28, stk. 1, 2. pkt.[29]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.