John B. Kelly Sr.

From Wikipedia, the free encyclopedia

John B. Kelly Sr.

John Brendan "Jack" Kelly Sr. (født 4. oktober 1889, død 20. juni 1960) var en amerikansk roer, der deltog i to olympiske lege i årene efter første verdenskrig.

Hurtige fakta Personlig information, Født ...
John B. Kelly Sr.
Thumb
Personlig information
Født4. oktober 1889
Philadelphia, Pennsylvania, USA
Død20. juni 1960 (70 år)
Philadelphia, Pennsylvania, USA
GravstedPennsylvania
Højde187 cm
FarJohn Henry Kelly
MorMary Costello
SøskendeWalter C. Kelly,
George Kelly
ÆgtefælleMargaret Katherine Majer (1924-1960)
BørnJohn B. Kelly, Jr.,
Grace Kelly,
Margaret Kelly,
Elizabeth Kelly
FamilieAlbert 2. af Monaco (barnesøn)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSpring Garden College
BeskæftigelseIværksætter, roer
Deltog ironing ved sommer-OL1920 - mændenes dobbeltsculler,
roning ved sommer-OL 1920 - mændenes singlesculler,
roning ved sommer-OL 1924 - mændenes dobbeltsculler
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk

Rokarriere

Kelly begyndte at ro i det første årti i 1900-tallet, og han vandt en stribe amerikanske mesterskaber i både single- og dobbeltsculler samt flere verdensmesterskaber i disse bådtyper.[1]

Ved OL 1920 i Antwerpen stillede han op i begge discipliner, og i singlesculler vandt han klart sit indledende heat og sin semifinale. I finalen mødte han en anden favorit, briten Jack Beresford, og briten lagde sig i spidsen fra start, men på de sidste par hundrede meter hentede Kelly ham og vandt guld med et sekunds forspring foran Beresford.[2] I dobbeltsculler roede han sammen med sin fætter Paul Costello, og denne duo vandt sikkert deres indledende heat, mens de i finalen ligeledes overbevisende vandt foran en italiensk og en fransk båd.[3]

Fire år senere i Paris var kun fem både til start i dobbeltsculler, og Kelly og Costello vandt igen sikkert deres indledende heat. I finalen var det franskmændene Marc Detton og Jean-Pierre Stock, der førte fra start, men med 500 m tilbage blev de indhentet af amerikanerne, der genvandt deres OL-guld med et forspring på fire sekunder foran franskmændene, mens et schweizisk par vandt bronze.[4] Kelly og Costello var også tilmeldt ved legene i toer uden styrmand, men stillede ikke til start i denne disciplin.[1]

Kelly fik ikke mulighed for at vinde Diamond Sculls ved Henley Royal Regatta, fordi han ifølge dette stævnes regler var "professionel", da han arbejdede som murer.[1]

Videre karriere

Kellys murergerning førte til, at han etablerede en succesrig entreprenørvirksomhed i Philadelphia.[1]

Familie

Kelly var far til skuespillerinde og prinsesse af Monaco, Grace Kelly, og til en anden amerikansk olympisk medaljevinder i roning, John B. Kelly Jr.[1]

OL-medaljer

  • 1920: Guld Guld i singlesculler
  • 1920: Guld Guld i dobbeltsculler
  • 1924: Guld Guld i dobbeltsculler

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.