Johanneskirken (Lemvig)
grundtvigsk valgmenighedskirke i Lemvig From Wikipedia, the free encyclopedia
grundtvigsk valgmenighedskirke i Lemvig From Wikipedia, the free encyclopedia
Lemvig Valgmenighedskirke, Johanneskirken, er en valgmenighedskirke i Viborg Stift. Kirkebygningen er opført 1883 på en grund oven for Lemvig. Bygmester var Andreas Bentsen, og som dennes to øvrige valgmenighedskirker i Vallekilde og Balle er grundplanen en mellemform mellem et ligesidet kors og en ottekant. Centralformen understreges af en tagrytter i korsskæringen med klokke og ottekantet spir. Facaderne står i blank mur af røde mursten, og taget er tækket med skifer.
Lemvig Valgmenighedskirke Johanneskirken | |
---|---|
Generelt | |
Sted | Lemvig |
Opført | 1883 |
Geografi | |
Adresse | Lemvig og Omegns Valgmenighed Kirkevej 6 7620 Lemvig |
Stift | Viborg Stift |
Trosretning | Økonomisk selvstændig menighed inden for Folkekirken[1] |
Menighed | Valgmenighed |
Kommune | Lemvig Kommune |
Arkitektur | |
Periode | Slutningen af 1800-tallet |
Arkitekt | Andreas Bentsen (bygmester) |
Materiale | Murværk af røde mursten Tag af skifer |
Kirkerummet | |
Døbefont | Fra romansk tid |
Alter | Alterprydelse: Kristus og Peder på søen Af Peter Møller[2] |
Pladser | 500[3] |
Diverse | 1. orgel fra 1917 2. orgel "Frobenius" indviet 1963 |
Eksterne henvisninger | |
www.lemvigvalgmenighed.dk | |
Lemvig Valgmenighedskirke Johanneskirken på Commons | |
Oversigtskort | |
I det indre bæres taget af otte slanke ottekantede søjler af træ. De bærer tillige et let skrånende pulpitur i smuk håndværksmæssig udførelse. Gulvet er af planker, hævet tre trin i alterpartiet. Inventaret stammer hovedsagelig fra tiden omkring kirkens opførelse. Granitdøbefonten er fra romansk tid. Alterprydelsen er et maleri fra 1889, Kristus og Peder på søen, af Peter Møller (1838-1910)[2].
Området omkring kirken blev 1994 indrettet til skulpturhave – en del af Skulpturstien – med 18 værker af Torvald Westergaard.[4]
Kirken er nabo til Kystdirektoratet, som har hovedsæde på modsatte side af Højbovej.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.