tysk digter, filolog og oversætter From Wikipedia, the free encyclopedia
Johann Heinrich Voss (også Voß, født 20. februar 1751 i Sommersdorf i Landkreis Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg; død 29. marts 1826 i Heidelberg) var en tysk digter og klassisk filolog, især kendt for sine gendigtninger af Odysseen og Iliaden i tyske heksametre.[1]
| Johann Heinrich Voss (Johann Heinrich Voß) | |
|---|---|
.jpg) Johann Heinrich Voss, 1797 | |
| Personlig information | |
| Født | 20. februar 1751  Sommerstorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
| Død | 29. marts 1826 (75 år) Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Gravsted | Bergfriedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Søskende | Dorothea Elisabeth Voss |
| Ægtefælle | Ernestine Voss |
| Børn | Hans Voß, Heinrich Voß, Abraham Voß |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Medlem af | Emkendorfkredsen, Det Preussiske Videnskabsakademi, Göttinger Hainbund, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, antikhistoriker, oversætter, forfatter, digter |
| Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Arbejdssted | Penzlin (1759-1766), Heidelberg |
| Påvirket af | Friedrich Gottlieb Klopstock |
| Eksterne henvisninger | |
| Johann Heinrich Voss (Johann Heinrich Voß) 's hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Voss var først huslærer, studerede derpå teologi og senere under Heyne filologi og litteratur i Göttingen, hvor han lærte Heinrich Boie at kende og var med til at grunde Göttinger Hainbund. Under et ophold i Hamburg 1774 traf han Klopstock og bosatte sig i det følgende år i Wandsbeck, hvor han sluttede venskab med Matthias Claudius. Her redigerede han Göttinger Musenalmanach, som han i lang tid ledede. 1778 blev han rektor i Otterndorf ved Nordsøen, 1782 rektor i Eutin i Kreis Østholsten. 1786 blev han udnævnt til hofråd.[2]
Voss blev pensioneret 1802 og bosatte sig først i Jena, men flyttede til Heidelberg efter ønske af hertugen af Baden, som sikrede ham en årlig hædersgave på 1000 thaler (daler), et 'sinecure'-embede.[3]
Voss' første lyriske digte i tidens sentimentale stil findes i Göttinger Musenalmanach 1772 og er senere optaget i Gedichte (1785). I sin egen Musenalmanach offentliggjorde han sine første idyller[4], som Der Morgen, Selmas Geburtstag og Der Bettler. Ligesom de første digte er disse første idyller stive og tørre; det var først med Der siebzigste Geburtstag (Musenalmanach 1781) og Luise (smst. 1783), at han fik læseverdenen i tale med sine smukke og friske landlige skildringer, hvis vidtløftige form de senere romantikere – i Danmark Oehlenschläger i Sanct Hansaften-Spil – harcelerede over. Flere af Voss' øvrige digte blev meget populære, for eksempel Ich sass und spann vor meiner Tür, Des Jahres letzte Stunde og Seht den Himmel wie heiter.
Med sine oversættelser af Homers Odysseen og Odyssee und Ilias (4 bind, 1793) gav han den tyske litteratur en i episk henseende ypperlig gendigtning. Hans senere oversættelser – Virgil, Ovid, Horats og Aristofanes – kunne ikke måle sig med Homer-gengivelsen, og hans forsøg på at oversætte Shakespeare faldt ikke heldigt ud. Det er især som Homers oversætter, at Voss mindes i vore dage.[1]
|
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
.jpg)
