From Wikipedia, the free encyclopedia
Jinan (kinesisk skrift: 濟南, pinyin: Jǐnán, også kendt under stavemåden Tsinan) er en kinesisk storby ved floden Huang He. Den er en subprovinsiel by, og hovedstad i provinsen Shandong i det østlige Kina . Den har et areal på 8,177 km2, og en befolkning på 6.036.500 mennesker med et tæthed på 738,2 indb./km2 (2009).
Arkæologiske fund viser at byens historie går tilbage til første del af Shang-dynastiet.
En del af den store Qi-muren står tilbage i bevaringsværdig tilstand, og er opført på Folkerepublikken Kinas liste over kulturminder. Det gør ligeledes den gamle buddhistiske Simenpagoden, det buddhistiske Lingyantemplet og Slægten Guos grave og offerskrin af sten på Xiaotangshan-højden.
Navnet går tilbage til før Han-dynastiets tid. Under de stridende staters tid residerede kongerne af Wei, blandt dem Cao Cao, her.
Jinan betyder «byen syd for floden Ji». Ji (济 eller 済) var flodnavnet, og Nan (南) betyder syd. Floden Ji var en af det klassiske Kinas fire største floder (de andre er den Gule Flod (Huang He), Yangzi og Huai). Ji eksisterer ikke længere, eftersom den Gule Flod efter sin sidste kursændring har overtaget dens løb fra Henan og ud til havet. Selv om navnet Ji dermed viser til situationen før 1855, bevares flodnavnet i stednavne som Jinan, Jiyang og Jiyuan.
Jinan består af seks bydistrikter, tre amter og et byamt:
Byen Jinan er stoppested på jernbanelinen Jinghubanen som løber fra Beijing til Shanghai via blandt andet Tianjin, Xuzhou, Nanjing og Suzhou.
Qingdao-Taiyuan højhastighedstog standser her på sin vej fra Qingdao til Taiyuan.
Kinas rigsvej 104 løber gennem området. Den begynder i Beijing, løber mod syd via Dezhou til Jinan, Xuzhou, Nanjing, Hangzhou, Wenzhou og ender i Fuzhou.
Kinas rigsvej 220 løber gennem området. Den går fra Binzhou i Shandong til Zhengzhou i Henan.
Kinas rigsvej 308 løber gennem området. Den begynder i Qingdao i Shandong og fører via Jinan til Shijiazhuang i Hebei.
Den lokale leder i Kinas kommunistiske parti er Sun Licheng. Borgmester er Sun Shutao, pr. 2021.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.