fransk-schweizisk filminstruktør og filmteoretiker (1930-2022) From Wikipedia, the free encyclopedia
Jean-Luc Godard (født 3. december 1930 i Paris, Frankrig, død 13. september 2022 i Rolle, Schweiz[1][2]) var en fransk-schweizisk filminstruktør. Han var instruktør, redaktør, sceneinstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller og har desuden stået bag 73 film. Jean-Luc Godard døde i sit hjem i Schweiz d. 13. september 2022 efter at være blevet hjulpet med at tage sit eget liv. Godard led af flere invaliderende sygdomme, hvilket fik ham til at overveje og gennemføre aktiv dødshjælp.[3][4]
 Jean-Luc Godard på Berkeley Universitet i 1968. | |
| Personlig information | |
|---|---|
| Pseudonym | Hans Lucas  |
| Født | 3. december 1930 7. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Død | 13. september 2022 (91 år) Rolle, Schweiz |
| Nationalitet |  - Fransk-schweizisk |
| Ægtefælle | Anna Karina (1961-1967, skilt) Anne Wiazemsky (1967-1979, skilt) |
| Uddannelsessted | Paris Universitet |
| Beskæftigelse | Filminstruktør, filmkritiker, manuskriptforfatter, skuespiller, filmfotograf, filmklipper, filmproducer |
| Aktive år | 1950-nu |
| Kendte instruktioner | Åndeløs, Jeg elskede dig i går, Manden i månen |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | National Society of Film Critics Award for bedste regi (1980) European Film Award for Best Composer (1990) Europæisk filmpris for bedste manuskript (2004) Juryens prisen (2014) César for bedste instruktør (1981, 1983) med flere |
| Udmærkelser | Sølvbjørnen for fremragende kunstnerisk præstation (1961) Sølvløven for bedste instruktion (1962) Guldbjørnen (1965) Juryens prisen (2014) Den Gyldne Palme (2018) med flere |
| Oscars | |
| Æresoscar (2010) | |
| Césarpriser | |
| Æres-César (1987, 1998) | |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Godard blev født d. 3. december 1930 i Paris af fransk-schweiziske forældre, og tog sin eksamen i Nyon i Schweiz, senere i Lycée Rohmer. Han blev som 19-årig optaget på Sorbonne i Paris i 1949, hvor han studerede etnologi indtil Godard droppede ud, for at lave film. Han søgte om optagelse på den parisiske filmskole, IDHEC, men blev afvist. Herefter studerede han filmkunsten på egen hånd og blev en del af et filmkritisk og -teoretisk miljø, hvor Godard blandt andre mødte François Truffaut.[5]
Gruppe af unge filmskabere og -teoretikere formulerede den franske ny bølge, der er kendetegnet af sin kritik af datidens moderne film og sit fokus på de kunstneriske, socialkritiske og politiske værdier, som gruppen mente film skulle skabes på baggrund af. Godard er blevet omtalt som den mest dristige radikale af ”the new wave” (den nye bølge) filmskabere. Hans holdning til filmskabelse var klart politisk, og Godard arbejdede reflekterende til filmhistorien med en forståelse for eksistentiel og marxistisk filosofi samt en videnskabelig disposition, hvor han blev placeret, som en enlig filmskaber blandt den offentlige intellektuelle af ”la Rive Gauche”.
I 1995 modtog Jean-Luc Godard Adorno-prisen.
Som en del af den franske ny bølge formulerede Godard sammen med sine gode venner, blandt andre François Truffaut, den såkaldte auteurpolitik, der senere fremstår som en egentlig auteurteori. I filmtidsskriftet Cahiers du Cinéma argumenterede de for et fornyet fokus på instruktørens rolle i filmskabelsesprocessen. Instruktøren skulle være filmens kunstneriske ophavsmand og have samme funktion i kunstværket som en forfatter har for sin litteratur. Filminstruktører bør derfor udvikle sit eget filmsprog.[6]
Godard havde mødt Truffaut og Jacques Rivette i en filmklub, hvor de typisk så tre til fire film om dagen.[5] Auteurpolitikken udsprang af de unge filmkritikeres fascination af ældre, amerikanske film blandt andet instrueret af Orson Welles, Alfred Hitchcock, Fritz Lang og John Ford, der alle lavede film netop med særkende.[6] Godard publicerede flere artikler, hvori han kritiserede det daværende moderne Hollywood for at stagnere og producere film uden social, politisk og filosofisk betydning. Det er af den kritik, den unge gruppes film udsprang af.[7]
Godards film bar tydeligt præg af en særegen filmstil i tråd med auteurteorien. Filmene var tydeligt politiske og kritiske over for institutioner.[8] Det kom allerede til udtryk i hans første spillefilm, Åndeløs, hvor filmens hovedperson er en biltyv og morder på flugt fra politiet, hvilket brød med de klare normer for hovedpersoner især i krimier.[9] Derudover legede Godard ofte med ny filmteknik for eksempel de nye, mindre kameraer, der kom på markedet i 1960'erne, og digitale filmkameraer.[10] Godards film udviklede en særlig klippestil, lyd, farve og belysning, der på én og samme tid både fremstår realistiske med den udprægede brug af f.eks. håndholdt kamera[5] og urealistiske som følge af brugen af verfremdungseffekter inspireret af den tyske scenekunstner Bertolt Brecht.[7]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
