dansk forfatter (1963-2016) From Wikipedia, the free encyclopedia
Jan Sonnergaard (født 15. august 1963 i Storkøbenhavn,[1] død 18. november 2016 i Beograd[2]) var en dansk forfatter, dramatiker, kronikør og debattør.[3]
Jan Sonnergaard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. august 1963 København |
Død | 18. november 2016 (53 år) Beograd |
Nationalitet | |
Uddannelse og virke | |
Kendte værker | Radiator |
Genre | romaner/noveller |
Sonnergaard voksede op i Virum.[4] Han var uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.[4]
Sonnergaard debuterede i 1990 med novellen "Imitation af Lacoste", der udkom i antologien "Begyndelser 1990".[5] Senere bidrog han med noveller til tidsskriftet Ildfisken.[6] I 1997 udkom hans første bog, novellesamlingen Radiator, der blev udgivet af Gyldendal. Andet bind i hans novelletrilogi Sidste søndag i oktober udkom i 2001, og tredje bind Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen udkom i 2003. I 2006 debuterede han som dramatiker med stykket Liv og død på Café Olfert Fischer der blev sat op på Kaleidoskop af Thomas Bendixen. I 2009 udkom hans første roman, kollektivromanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom, der er fortalt som en nedtælling til den nukleare dommedag.[7] Frysende våde vejbaner (2015) er en sort roman om forliste drømme og forventninger.
Tematisk beskæftigede Sonnergaard sig primært med en kritik af tilværelsens meningsløshed og monotoni i 1990'ernes Danmark. Han skrev i et meget direkte og ofte provokerende sprog, der beretter levende om både vold, druk og erotik.
I 2009 udkom hans første roman, Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Den handler om, hvordan Den Kolde Krigs atomtrussel blev en ubevidst motivation for manges livsstil i 1980'erne og fik yuppier og punkere til at leve hver dag, som var det den sidste[8].
Sonnergaard var, da han døde, i Beograd for at promovere sine bøger.[2] Han døde af et hjertestop.[9]
Forfatteren og vennen Kristian Himmelstrup udgav i 2024 biografien Søde Jan om Jan Sonnergaard.
Titel | Genre | År | Forlag | ISBN |
---|---|---|---|---|
Radiator | Noveller | 1997 | Gyldendal | ISBN 87-00-29066-1 |
Sidste søndag i oktober | Noveller | 2000 | Gyldendal | ISBN 87-00-47302-2 |
Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen | Noveller | 2003 | Gyldendal | ISBN 87-02-01673-7 |
Liv og død på Café Olfert Fischer | Drama | 2006 | Drama | ISBN 87-7865-638-9 |
Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom | Roman | 2009 | Gyldendal | ISBN 9788702076745 |
Gamle historier: 1990-2008 | Noveller | 2009 | Gyldendal | ISBN 9788702072358 |
Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer: Paris, Rom, Tbilisi, Prag, Saint-Nazaire, Berlin, Amager |
Essays | 2013 | Gyldendal | ISBN 9788702145304 |
Frysende våde vejbaner | Roman | 2015 | Gyldendal | ISBN 9788702172270 |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.