Remove ads
engelsk-dansk artist (1761-1805) From Wikipedia, the free encyclopedia
James Price (31. oktober 1761 i London – 25. februar 1805 i København) var en engelsk-dansk artist.
James Price | |
---|---|
Født | 31. oktober 1761 London, Storbritannien |
Død | 25. februar 1805 (43 år) København, Danmark |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Far | Peter Price |
Ægtefælle | Hanne Tott |
Børn | Carl Price, Adolph Price, James Price |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Price der hørte til en engelsk gymnastikerfamilie, begyndte sin virksomhed i Danmark med gymnastiske forestillinger på «Bakken» i Dyrehaven i sommeren 1795; de følgende år optrådte han med sin hustru og sine børn også i de danske provinser og i Norge, indtil han, der havde erhvervet sig borgerret i København, efter at have givet forestillinger på Det Kongelige Teater, i sommeren 1801 slog sig ned på Vesterbro med sit «lille danske Kunstnerselskab», som han kaldte det i modsætning til konkurrenterne Antonio Cetti og Pasquale Casortis "store italienske Selskab"; det følgende år kunde Price åbne "et rummeligt, med indvendige Dekorationer forsynet Komediehus, kaldet "det danske National-Sommertheater"", og hen på sommeren engagerede han Giuseppe Casorti, der indførte de italienske Pantomimer på det Priceske Theater.
Price døde i februar eller marts 1805, Han havde lige nået at få succes med teatret, da han kom uheldigt af dage under indtagelsen af en bedre middag på Hotel D’Angleterre. Kvalt i et kyllingelår. [1]
Prices enke, Hanne f. Tott, overtog efter hans død ledelsen af theatret, først alene, senere i forening med Frantz Joseph Kuhn (1783-1832), som hun i 1810 ægtede; under deres direktion flyttede selskabet ind i et nyt og bedre teater på Vesterbrogade: Morskabstheatret. Teatrets repertoire omfattede både linedans, styrkeløft, pantomime, varieté og fremvisning af vilde dyr. Efter hendes død (15. august 1826) ledede Kuhn selskabet og førte det 1831 til Rusland; tre år efter vendte det tilbage til København under direktion af «Brødrene Price». Disse var James Prices sønner: James Price d. y. (1801-1865) og Johan Adolph Price; James Price d. y., der spillede Cassander i pantomimerne, var fra 1830 gift med selskabets Columbine, Rosetta (kaldet Rosa) Caroline født Lewin (1810-1887), og blev i dette ægteskab fader til datteren Amalie Price, senere Hagen, og sønnerne Julius Price (1833-1893) og Carl Price (1839-1909).
Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.