Jamalo-Nenetskij autonome okrug
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jamalo-Nenetskij autonome okrug (russisk: Ямало-Ненецкий автономный округ, tr. Jamalo-Nenetskij avtonomnyj okrug) er en autonom okrug og en føderal enhed i Rusland. Det er en del af Tjumen oblast. Administrationscenter er Salekhard med 36.827 indbyggere, de største byer er Nojabrsk og Novy Urengoy med omkring 100.000 indbyggere.
| Jamalo-Nenetskij autonome okrug Ямало-Ненецкий автономный округ | |||
| Autonom okrug | |||
|
|||
| Land |  Rusland | ||
|---|---|---|---|
| Føderalt distrikt | Urals | ||
| Økonomisk region | Vestsibiriske | ||
| Officielt sprog | Russisk | ||
| Administrativt center | Salekhard | ||
| Areal | 769.250 km² (nr. 6) | ||
| Indbyggertal | 536.049 (nr. 72) | ||
| Lovgivende forsamling | Jamalo-Nenetskijs lovgivende forsamling | ||
| - Guvernør | Dmitrij Kobylkin | ||
| Tidszone | UTC+05:00 (MSK+2) | ||
_-_Yamalo-Nenets_Autonomous_Okrug.svg) Jamalo-Nenetskijs placering i Rusland
| |||
| Hjemmeside: Jamalo-Nenetskijs hjemmeside | |||
Jamalo-Nenetsk ligger helt nordvest på den siberiske slette. I nord ligger Karahavet, der er randhav til Ishavet. Her udmunder floden Ob i den 800 kilometer lange Obbugt. Okrugen er hovedsageligt lavland, men i vest omfatter den de nordligste udløbere af Uralbjergene. Det højeste punkt er bjerget Pajer (1.499 m.o.h.). Havet er tilfrosset store dele af året, og landskabet er hovedsageligt tundra. Kun mod syd findes der en smule skov. Middeltemperaturen i januar er -25 °C, i juni +7 °C.
I 1962 blev der fundet store olieforekomster i Jamalo-Nenets okrug. Over 90% af al naturgas i Rusland og store mængder olie bliver udvundet i okrugen. Området er et af de vigtigste rendriftsområder i Rusland. Desuden forekommer en del pelsdyropdræt.
I forbindelse med olieindustrien har Jamalo-Nenetsk haft stor indvandring fra resten af Rusland, således udgør den oprindelige befolkning nu kun en lille del af indbyggerne i okrugen. De største etniske grupper er: Etniske russere – 62,8%, ukrainere – 5,8%, tatarer[flertydigt link ønskes præciseret] – 5,8%, nenets – 4%, khanty – 1,5%, Komier – 1%.
| Befolkningsgruppe | FT 1939 | FT 1959 | FT 1970 | FT 1979 | FT 1989 | FT 2002 | FT 2010 1 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | |||
| Nenets | 13.454 | 29,3 % | 13.977 | 22,4 % | 17.538 | 21,9 % | 17.404 | 11,0 % | 20.917 | 4,2 % | 26.435 | 5,2 % | 29.772 | 5,7 % | ||
| Russere | 19.308 | 42,1 % | 27.789 | 44,6 % | 37.518 | 46,9 % | 93.750 | 59,0 % | 292.808 | 59,2 % | 298.359 | 58,8 % | 312.019 | 59,7 % | ||
| Ukrainere | 395 | 0,9 % | 1.921 | 3,1 % | 3.026 | 3,8 % | 15.721 | 9,9 % | 85.022 | 17,2 % | 66.080 | 13,0 % | 48.985 | 9,4 % | ||
| Tatarer | 1.636 | 3,6 % | 3.952 | 6,3 % | 4.653 | 5,8 % | 8.556 | 5,4 % | 26.431 | 5,3 % | 27.734 | 5,5 % | 28.509 | 5,5 % | ||
| Khanty | 5.367 | 11,7 % | 5.519 | 8,9 % | 6.513 | 8,1 % | 6.466 | 4,1 % | 7.247 | 1,5 % | 8.760 | 1,7 % | 9.489 | 1,8 % | ||
| Aserbajdsjanere | 0 | 0,0 % | 0 | 0,0 % | 28 | 0,0 % | 308 | 0,2 % | uoplyst | ?,?% | 8.353 | 1,6 % | 9.291 | 1,8 % | ||
| Basjkirer | 5 | 0,0 % | 25 | 0,0 % | 113 | 0,1 % | 871 | 0,5 % | uoplyst | ?,?% | 7.933 | 1,6 % | 8.297 | 1,6 % | ||
| Hviderussere | 74 | 0,2 % | 388 | 0,6 % | 808 | 1,0 % | 2.121 | 1,3 % | 12.609 | 2,5 % | 8.989 | 1,8 % | 6.480 | 1,2 % | ||
| Komi | 4.722 | 10,3 % | 4.866 | 7,8 % | 5.445 | 6,8 % | 5.642 | 3,6 % | 5.746 | 1,2 % | 6.177 | 1,2 % | 5.141 | 1,0 % | ||
| Moldavere | 1 | 0,0 % | 211 | 0,3 % | 191 | 0,2 % | 537 | 0,3 % | 5.570 | 1,1 % | 5.400 | 1,1 % | 4.712 | 0,9 % | ||
| Tjuvasjer | 43 | 0,1 % | 233 | 0,4 % | 255 | 0,3 % | 875 | 0,6 % | uoplyst | ?,?% | 3.730 | 0,7 % | 3.471 | 0,7 % | ||
| Selkuper | 87 2 | 0,2 % | 1245 | 2,0 % | 1.710 | 2,1 % | 1.611 | 1,0 % | 1.530 | 0,3 % | 1.797 | 0,4 % | 1.988 | 0,4 % | ||
| Tyskere | 101 | 0,2 % | 957 | 1,5 % | 679 | 0,8 % | 1.026 | 0,6 % | uoplyst | ?,?% | 2.584 | 0,5 % | uoplyst | ?,?% | ||
| Andre | 647 | 1,4 % | 1.251 | 2,0 % | 1.500 | 1,9 % | 3.956 | 2,5 % | 36.964 | 7,5 % | 34.675 | 6,8 % | 54.750 | 10,5 % | ||
| Indbyggere | 45.840 | 100 % | 62.334 | 100 % | 79.977 | 100 % | 158.844 | 100 % | 494.844 | 100 % | 507.006 | 100 % | 522.904 | 100 % | ||
| 1 17.517 Personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. De er formentlig fordelt ligeligt som dem, hvis befolkningstilhør kendes.[1] 2 formentlig ikke alle angiver under deres nationalitet | ||||||||||||||||
Området har været befolket af nenets i hvert fald siden det første årtusinde e.Kr. I 1000-tallet kom købmænd fra Novgorod til området. Fra omkring år 1500 havde herskerne i Moskva overherredømmet, og i 1595 blev det første russiske støttepunkt oprettet – fæstningen Obdorsk (nu Salekhard). Gennem 1700-tallet udviklede det sig til en handelsplads, hvor russiske handelsfolk byttede sig til pelsværk, fisk, elfenben fra mammut og hvalrostænder.
Efter den russiske revolution blev sovjetisk styre oprettet i april 1918. Det jamalo-nenetske nationale distrikt blev oprettet i 1930. I Stalintiden var der fangelejre her, som var en del af gulag-systemet, og arbejdskraft fra disse lejre byggede blandt andet en jernbanelinje øst over fra Salekhard.
Efter opløsningen af Sovjetunionen blev området et af føderationssubjekterne i den uafhængige russiske føderation.
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
