Ved et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) forstår man et ballistisk jord til jord-missil med en så stor rækkevidde, at det kan afsendes fra et kontinent, og ramme et mål på et andet kontinent. Et interkontinentalt missil er designet til at kunne medbringe et eller flere større nukleare sprænghoveder. I tilfælde af en atomkrig, ville størstedelen af atomvåbnenes ødelæggelse stamme fra disse missiler.
Tegning af den franske flådes ballistiske missiler M45 og M51
Et interkontinentalt missil vil efter starten forlade jordens nedre atmosfære og tilbagelægge det meste af distancen i den øvre atmosfære, hvor luftmodstanden er minimal. På grund af det mindre brændstofforbrug har den dermed en meget længere rækkevidde end mellemdistanceraketter, der gennemflyver hele deres bane i den nedre atmosfære. Rækkevidden for interkontinentale ballistiske missiler ligger typisk fra omkring 5.000 km og opefter.[1]
Et Minuteman III affyres som led i test
USA
Landbaserede: (CGM-x affyres fra åbne stationære anlæg, HGM-x affyres udenfor deres raketsiloer, LGM-x affyres fra nedgravede raketsiloer, MGM-x affyres fra mobile ramper og UGM-x affyres fra neddykkede ubåde. xGM-x er mod mål på jordoverfladen og xSM-x er mod satellitter).
Atlas (SM-65, CGM-16) tidligere ICBM, raketten anvendes nu som løfteraket.
Titan I (SM-68, HGM-25A) Placeret i underjordiske affyringskomplekser
Titan II (SM-68B, LGM-25C) — tidligere ICBM affyret fra silo, raketten anvendes nu som løfteraket.
