dansk politiker (1930-2023) From Wikipedia, the free encyclopedia
Ib Christensen (født 15. marts 1930 i Vorup ved Randers, død 3. januar 2023[3]) var psykotekniker og dansk politiker (Retsforbundet og Folkebevægelsen mod EF).
Ib Christensen | |
---|---|
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 24. juli 1984 – 18. juli 1994 | |
Embedsperiode 17. februar 1979 – 16. juli 1979 | |
Foregående | Børge Halvgaard[1] |
Embedsperiode 4. april 1978 – 16. august 1978 | |
Foregående | Uwe Jensen[2] |
Efterfulgt af | Børge Halvgaard |
Medlem af Folketinget valgt i Århus Amtskreds | |
Embedsperiode 15. februat 1977 – 7. december 1981 | |
Embedsperiode 4. december 1973 – 8. januar 1975 | |
Personlige detaljer | |
Født | 15. marts 1930 Vorup, Danmark |
Død | 3. januar 2023 (92 år) Randers, Danmark |
Politisk parti | Danmarks Retsforbund |
Andre politiske tilhørsforhold | Folkebevægelsen mod EF |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han var medstifter af Europæisk Ungdom i Aarhus i 1957, og i bestyrelsen for Dansk Europa-Unions jysk-fynske kreds 1961-63. Christensen var næstformand for Een Verdens Ungdom 1964-65 og med i Een Verdens styrelse i flere perioder. Han var medstifter af Retsforbundets studenterfraktion i 1954 og sekretær i samme 1954-57. Han var medlem af landsledelsen for Retsforbundets Ungdom 1958-65, næstformand fra 1959 og landsformand 1962-65.
Christensen var medlem af Retsforbundets forbundsråd og forretningsudvalg flere gange: første gang 1964-74. Han var landsformand for Retsforbundet 1967-74, 1975-78 og 1982-84 og folketingskandidat flere gange: første gang i Odderkredsen i 1960. Han var medlem af Folketinget 1973-75 og 1977-81 og var flere gange politisk ordfører eller formand for Retsforbundets folketingsgruppe. I Folketinget var han medlem af bl.a. Markedsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Han var fra 1970 med i FN-forbundets styrelse i flere perioder. Han var i sin tid som folketingsmedlem medlem af Nordisk Råd og af Europarådets parlamentariske forsamling i flere omgange.
Ib Christensen repræsenterede Retsforbundet i EU-Parlamentet i 1978 og i 1979.[4] Han var spidskandidat for Retsforbundet ved det første direkte valg til Europa-Parlamentet i juni 1979. Han var medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EF i 1982-84 og repræsenterede Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet i 1984-94.
Ib Christensen udgav flere bøger, og skrev mange artikler og læserbreve.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.