From Wikipedia, the free encyclopedia
Huset Beaufort (IPA:ˈboʊfərt)[1] er en engelsk adelsslægt, der opstod i det 14. århundrede og spillede en central rolle i Rosekrigene i det 15. århundrede. Navnet Beaufort refererer til Montmorency-Beaufort (Frankrig, departementet Aube, Champagne), tidligere besiddet af Johan af Gent, 1. hertug af Lancaster, tredje søn af kong Edvard 3.
Beaufort | |
---|---|
Land | Kongeriget England |
Gren af | Huset Plantagenet |
Titler |
|
Grundlægger | John Beaufort, 1. jarl af Somerset |
Nuværende regent | Henry Somerset, 12. hertug af Beaufort |
Grundlagt | 1373 |
Yngre grene | Huset Somerset |
Familien nedstammer fra Johan af Gent og hans daværende elskerinde Katherine Swynford. Gent giftede sig med Swynford i 1396, og deres børn blev legitimeret af Richard 2. og pave Bonifatius 9. De fik fire børn: John (1373–1410), Henry (1375–1447), Thomas (1377–1426) og Joan (1379–1440).[2] Huset Tudor nedstammer fra Huset Beauforts i den kvindelige linje, og alle efterfølgende engelske og britiske monarker nedstammer fra Huset Tudor.
Medlemmerne af Beaufort-slægten var en magtfulde og velhavende fra begyndelsen og steg til større magt, efter at deres halvbror og onkel Henrik af Bolingbroke blev konge som Henrik 4. i 1399. Imidlertid besluttede Henry 4. i 1406, at selv om medlemmerne af Beaufort-slægten var legitime, kunne deres genetiske slægtslinje ikke bruges til at gøre noget krav på tronen. John Beaufort var allerede blevet indsat som jarl af Somerset i 1397. Hans anden søn John blev den første hertug af Somerset i 1443.[2]
Den anden søn (af Johan af Gent), Henry, blev biskop, Lord Chancellor og kardinal; den tredje søn, Thomas, blev hertug af Exeter; og datteren, Joan, giftede sig med Ralph Neville, 1. jarl af Westmorland. Joan fik flest efterkommere, blandt dem er hertugerne af York, Warwick "Kongemageren", hertugerne af Norfolk, hertugerne af Buckingham, jarlerne af Northumberland og Henrik 8.'s sidste dronning, Catherine Parr.
Da den dynastiske strid kendt som Rosekrigene brød ud senere i det 15. århundrede, var Beaufort-slægten en af de vigtigste støtter af Henrik 6. og Huset Lancaster.[3]
Henrik 7. fører sit krav på den engelske krone gennem sin mor, Margaret Beaufort, barnebarn af John Beaufort, og oldebarn af Johan af Gent.
Beaufort-slægten led voldsomt i Rosekrigene. Edmund Beaufort, 2. hertug af Somerset og hans tre sønner blev alle dræbt under krigen og efterlod ingen legitim mandlig arving. Den mandlige linje blev fortsat gennem Charles Somerset, 1. jarl af Worcester, en uægte søn af Henry Beaufort, 3. hertug af Somerset.
Henry Somerset, 3. markis af Worcester (1629–1700) var tiptiptipoldebarn af Charles Somerset. Han hjalp til med Restaurationen i England til fordel for Karl 2. I 1682 ophøjede Karl Henry Somerset til den første hertug af Beaufort.[2]
Beaufort-slægten er i dag i den mandlige linje repræsenteret af en yngre gren af slægten, Huset Somerset, hvis ældste overhoved er Henry Somerset, 12. hertug af Beaufort.
Disse omfattede:
Blanka af Lancaster (1345–1368) | Johan af Gent (1340–1399) Hertug af Lancaster | Katherine Swynford (1350–1403) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Henrik 4. (1367–1413) Konge af England | John Beaufort (1371–1410) Jarl af Somerset x Margaret Holland | Henry Beaufort (1375–1447) Biskop af Winchester Kardinal | Thomas Beaufort (1377–1426) Hertug af Exeter x Margaret Neville | Joan Beaufort (1379–1440) x Ralph Neville | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Huset Lancaster | Henry (1401 † 1418) Jarl af Somerset | John (1403 † 1444) Hertug af Somerset x Margaret Beauchamp | Thomas (ca.1405 † 1431) Greve af Perche | Joan (ca.1404 † 1445) x Jakob 1. Konge af Skotland | Edmund (ca.1406 † 1455) Hertug af Somerset x Eleanor Beauchamp | Margaret (ca.1409 † 1449) x Thomas de Courtenay Jarl af Devon | Henry døde ung | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Margaret (1443 † 1509) x Edmund Tudor | Henry (1436 † 1464) Hertug af Somerset | Edmund (ca.1438 † 1471) Hertug af Somerset | John Beaufort, markis af Dorset († 1471) | døtre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kong Henrik 7. (1457 † 1509) Huset Tudor | Illegitime efterkommere: Jarlerne af Worcester Hertugerne af Beaufort | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.